Vi fik en klage

Vi har fået en klage fra XXX Nielsen. I dette tilfælde har vi ikke været i stand til at gøre kunden tilfreds på trods af ihærdige forsøg. Vi synes klagen skal offentliggøres, så kunder der handler med os også kender til, at vi har en utilfreds kunde.

Kundens navn er anonymiseret på trods af, at kunden har truet med at offentliggøre vores navn og dermed forsøge at skade os.

Vi bringer nedenfor det meste af den dokumenterbare korrespondance, der førte til kundens utilfredshed.

Nederst på siden har du mulighed for at skrive en kommentar. Vi modtager gerne kommentarer og både positive og negative er velkomne.

Fra: www.gaerum-dyreklinik.dk mail@gaerum-dyreklinik.dk via

Fakta Boks

Den første bestilling af Tegaderm Alginate.

Der er bestilt 10 stk. i 10 x 20 cm.

discoball.pil.dk

til: mail@gaerum-dyreklinik.dk

dato: 7. apr. 2012 18.09

emne: Betalingsinfo

sendt af: discoball.pil.dk

Navn : XXX Nielsen

Adresse : XXXgade 48

Postnr : 2100

By : København Ø

Privattlf : 12345678

Mobiltlf : o

Email : XXX@youmail.dk

Note :

Navn Beskrivelse Antal Pris Total

10 stk. Tegaderm Alginate 10 cm x 20 cm Absorberende fugtig primærforbinding 2 142,50 285,00

Eks Eksepditionsomkostninger 1 38,50 38,50

ra: Ole Jensen ole@gaerum-dyreklinik.dk

til: XXX@youmail.dk

dato: 10. apr. 2012 10.23

emne: Tegaderm

sendt af: gaerum-dyreklinik.dk

Hej XXX.

Din bestilling på Tegaderm 10 x 20 cm kan desværre ikke ekspederes, da

Faktaboks

Vores lager på Gærum Dyreklinik var udløbet og vi fik at vide af leverandøren, at denne størrelse var udgået.

denne størrelse ikke forhandles mere.

De øvrige størrelser har vi på laget. Hvis du kan bruge en af dem skal du bestille igen. Din gamle ordre har vi slettet.

Beklager meget.

Du finder Tegaderm på dette link her:

http://www.gaerum-dyreklinik.dk/netbutik-hund/forbindstoffer/tegaderm-alginate-ag/

fra: www.gaerum-dyreklinik.dk mail@gaerum-dyreklinik.dk via discoball.pil.dk

til: mail@gaerum-dyreklinik.dk

dato: 10. apr. 2012 12.07

Faktaboks

Kunden bestiller og betaler for 10 stk Tegaderm Alginate 15 x 15 cm og 5 stk. Tegaderm Alginate 10 x 10 cm. Orderen viderebestilles hos Gærum Dyrekliniks leverandør som leverer Tegaderm Alginate 10 x 10 cm og 10 x 20 cm, som igen er på lager. Gærum Dyreklinik sender 5 stk 10 x 10 cm og 10 stk 10 x 20 cm istedet for 10 stk. 15 x 15 cm, idet vi regner med, at kunden ønsker at komme igang med behandlingen uden yderligere forsinkelse og fordi kunden jo altid kan returnere produktet inden 14 dage, hvis kunden er utilfreds.

emne: Betalingsinfo

sendt af: discoball.pil.dk

Navn : XXX Nielsen

Adresse : XXXgade 48

Postnr : 2100

By : København Ø

Privattlf : 12345678

Mobiltlf : o

Email : XXX@youmail.dk

Note :

Navn Beskrivelse Antal Pris Total

1 stk. Tegaderm Alginate 15 cm x 15 cm Absorberende fugtig primærforbinding 10 142,50 1.425,00

1 stk. Tegaderm Alginate 10 cm x 10 cm Absorberende fugtig primærforbinding 5 82,00 410,00

Eks Eksepditionsomkostninger 1 75,00 75,00

Sent: Thursday, April 12, 2012 10:34 AM

Subject: Bestilling

Hej XXX

Tak for din bestilling af Tegaderm Alginate

Du kan forvente det er fremme med posten i løbet af 1-2 hver dage

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev med interessante artikler og gode tilbud på følgende link:

http://www.gaerum-dyreklinik.dk/kontakt/nyhedsbrev/

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Den 16. apr. 2012 14.38 skrev XXX Nielsen <xxx@youmail.dk>:

Til Gærum Dyreklinik.

Jeg sidder og undrer mig over, at jeg endnu ikke har modtaget de varer

Faktaboks

Kunden påstår ikke at have modtaget vores forsendelse 4 døgn efter det er afsendt fra Gærum Dyreklinik.Kunden forekommer ophidset.

fra dig, som jeg havde forventet, og jeg har en formodning om, at der er sket et eller andet utilsigtet, siden jeg bestilte varer hos dig den 7. april og den 10. april d.å.

Jeg venter stadig, at varerne dukker op, men må jo ellers bede om din del af forklaringen.

Jeg har prints af alt i sagen, samt referater af mine to samtaler med dit kontor tirsdag 10. april kl 12:48 og kl 12:58.

Venlig hilsen,

XXX Nielsen.

Sent: Monday, April 16, 2012 3:46 PM

Subject: Re: Bestilling

Hej XXX

Din order blev sendt d. 12 april og det skulle komme med posten i løbet

Faktaboks

Gærum Dyreklinik svarer venligt tilbage, at vi har afsendt orderen for fire dage siden, men dukker den ikke op erstatter vi selvfølgelig tabet, men beder kunden vente yderligere en dag for at se om den dukker op.

af 1-2 hver

dage.

Hvis du stadig ikke få pakken i morgen , bedes kontakt os til at finde en løsning eller beløbet refunderes.

Med Venlig Hilsen

Mihaela Lungu-Tranole

Gærum Dyreklinik.

Den 18. apr. 2012 13.56 skrev XXX Nielsen <xxx@youmail.dk>:

Hej Mihaela.

Desværre har jeg endnu ikke fået de varer, jeg bestilte. Jeg har ganske

Faktaboks

Det viser sig, at kunden alligevel har modtaget sin ordre, men er utilfreds med indholdet, der iøvrigt svarer helt til kundens bestilling og som kunden har modtaget kvittering på. Dog undtaget at størrelsen 15 x 15 cm er erstattet med størrelsen 10 x 20 cm som forklaret ovenfor.

Kunden virker aggresiv.

vist med Post Danmark modtaget en papkasse fra jer, men det er indholdet, der overrasker mig – meget endda!

For nu at udelukke, at Post Danmark kan have handlet ukorrekt, må jeg bede dig om at meddele mig, hvad der var i kassen, da den forlod jer – det gælder vare, størrelse og antal.

Jeg går ud fra, at du er enig med mig i, at denne handel skal gennemføres uden unødig dramatik og er naturligvis ked af, at der er opstået problemer.

Venlig hilsen,

XXX Nielsen.

Sent: Thursday, April 19, 2012 9:12 AM

Subject: Re: Bestilling

Hej XXX,

Jeg har sent en papkasse der indeholdt en æske Tegaderm Alginate med

Faktaboks

På trods af kundens aggresive udtalelser, besvarer Gærum Dyreklinik høfligt kundens spørgsmål.

10 stk. i størrelse 10 x 20 cm og en æske Tegaderm Alginate med 5 stk. i størrrelse 10 x 10 cm, og selvfølgelig nogle polystyrenfyld.

Med Venlig Hilsen

Mihaela Lungu-Tranole

Gærum Dyreklinik.

Hej Mihaela.

Og det var præcis det, der var i pakken, da jeg modtog den, så vi kan

Faktaboks

Kunden opfører sig truende og påstår ikke at have modtaget hvad kunden bestilte. Se hvad kunden beskriver at have modtaget og sammenlign med det kunden bestilte og man vil se at det leverede svarer nøjagtigt til det bestilte pånær, at 15 x 15 cm er erstattet med 10 x 20 cm for kundens skyld og med returret. Med hensyn til, at 10 x 20 cm igen er optaget skyldes, at den igen kan leveres og derfor er hjemmesiden selvfølgelig tilrettet de faktiske forhold.

altså se bort fra, at der skulle være uregelmæssigheder hos Post Danmark.

Problemet er så blot, at pakkens indhold ikke er det, jeg bestilte.

Lad os se på de kendsgerninger, der foreligger:

Den 7. april d.a.bestiller jeg fra jeres nethandelsside 2 pakker a 10 stk Tegaderm Alginate plastre i størrelsen 10 gange 20 cm. En pakke koster 142,50 kr, og da jeg bestiller 2 pakker, er regningen på 2 gange 142,50, altså 285,00. Hertil kommer leveringsomkostninger på 38,50 kr, ialt 404,38 kr. Jeg betaler med mit bankkort, og regner med, at handlen er indgået.

3 dage senere – den 10. april – får jeg overraskende en mail fra jer om, at I har slettet min ordre, fordi den pågældende størrelse ikke forhandles, og jeg opfordres til at genbestille i et andet format. Jeg vælger at ringe op til dig – kl 12:48 – for at være sikker på, at de to andre størrelser, der OGSÅ står på jeres hjemmeside, virkelig forhandles. Dette får jeg bekræftet, men da jeg efter samtalen går tilbage til hjemmesiden, bemærker jeg, at teksten er blevet forandret. Faktisk kunne det se ud som om, I netop havde hævet priserne til 10 gange den, de før var.

Selv om alle ved, at ingen kunne finde på at føre forretning på den måde, bliver jeg usikker og vælger at ringe op til dig endnu en gang – helt præcist kl 12:58. Her forklarer du mig så, at 1 stk betyder 1 æske med 10 enkeltplastre. Der var således ingen prisændringer, og jeg laver, betaler og sender min bestilling.

Nogle dage efter modtager jeg en ret stor papkasse med en masse polystyrenfyld samt noget, der i forhold til det, jeg har købt, nærmest kan sammenlignes med vareprøver. Overraskende nok indeholder æsken

1 pakke plastre i 10 gange 20 cm – den, I få dage før havde skrevet ikke forhandledes mere, og som angiveligt skulle være grunden til, at I havde slettet min første ordre. I anden omgang bestilte jeg størrelse 15 gange 15cm, da jeg troede på, at I ikke førte 10 gange 20.

Mit sidste print fra den 15. april af jeres hjemmeside viser så bare, at I stadig fører str. 10 gange 20 !!!

Michaela, et eller andet er ikke i orden. DU VED, HVAD DET ER, OG JEG VED, HVAD DET ER.

Jeg har brugt weekenden på at lade mig orientere om reglerne for nethandel og om mine rettigheder, hvis noget går galt. Som udgangspunkt forventer jeg således, at I sender mig resten af min ordre og snarest muligt meddeler mig, hvornår den kan være fremme. Jeg vil dog ikke undlade at nævne, at jeg i nogen grad vil være parat til at indgå en kompromisløsning, hvis vi begge kan blive enige om en sådan, og jeg opfordrer jer derfor til at komme med et kvalificeret udspil til at få løst dette problem på fredelig måde og uden fremmet indblanding.

Med venlig hilsen,

XXX Nielsen.

ra: Ole Jensen ole@gaerum-dyreklinik.dk

til: XXX Nielsen <xxx@youmail.dk>

dato: 25. apr. 2012 03.05

emne: Re: Bestilling

sendt af: gaerum-dyreklinik.dk

Hej XXX.

Jeg skal beklage den oplevelse du har fået ved bestilling af Tegaderm.

Faktaboks

På trods af kundens uhøflige mail får kunden stadig en høflig forklaring fra Gærum Dyreklinik.

Vedrørende størrelsen på de 10 x 20 cm. Din beskrivelse af forløbet vedrørende den annulerede bestilling plus den nye bestilling er også, som vi opfatter den.

Vi havde fået opfattelsen af, at vores leverandør ikke kunne levere 10 x 20 cm længere. Derfor kunne vi ikke ekspedere din første ordre. Dette fik vi rettet på hjemmesiden og sendte straks en mail til dig. Dette var det bedste vi kunne gøre for dig i den situation vi var havnet i.

Da du laver den nye bestilling på 10 Tegaderm 15 x 15 cm opdager vi at det netop er denne størrelse, som vores leverandør ikke længere kan levere.

Da vi er vidne om at du oprindeligt bestilte Tegaderm i 10 x 20 cm vælger vi at sende denne størrelse i stedet. Dette valg gør vi af tre grunde. Der er ingen prisforskel på de to størrelser, det var den størrelse du oprindeligt ønskede, derfor antog vi at du kunne være tilfreds med det og ikke mindst at tegaderm normalt er et produkt som man har akut behov for og vi ønskede at levere så hurtigt som muligt også henset til den forsinkelse, der allerede var opstået.

Med hensyn til din forventning om antallet du havde købt. I din sidste bestilling og på din kvittering er der klart angivet, at det var 10 stk 15 x 15 cm og 5 stk 10 x 10 cm der var bestilt og betalt for.

Vedrørende telefonsamtale i den forbindelse må der være en misforståelse, hvilket jeg skal beklage.

Jeg medgiver gerne, at der på hjemmesiden inden rettelsen var en tastefejl, så man fik det indtryk at det var 10 stk man købte til prisen. Denne tastefejl blev herefter rettet og var ved din endelige bestilling rettet.

Tastefejlen skal vi beklage og det er en menneskelig fejl, som der tages forbehold for i vores leveringsbestemmelser, som du accepterede ved købet. Du får lige et lille uddrag af leveringsbestemmelserne her:

Ansvarsbegrænsning og forbehold.

Der tages forbehold for prisstigninger, force majeure, afgiftsændringer, valutaændringer, udsolgte/udgåede varer og tastefejl. Priserne er kun gældende i

Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland.

Jeg skal selvfølgelig nævne at Tegaderm er en rigtig god forbinding til inficerede sår, indeholdende sølvioner og der er ikke tale om en vareprøve.

Vi beklager meget de forkerte oplysninger du har fået og du er selvfølgelig meget velkommen til at returnere produktet, hvorefter vi skal holde dig skadeløs, da vi jo helst ser at vores kunder er glade for det de køber hos os.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

ra: Xxx Nielsen xxx@youmail.dk via mail.dk

til: Ole Jensen <ole@gaerum-dyreklinik.dk>

dato: 25. apr. 2012 14.10

emne: Re: Bestilling

signeret af: mail.dk

Hej Gærum Dyreklinik.

Jamen, så ER der jo slet ikke noget problem.

I fører stadig størrelsen 10 gange 20, og I kender sikkert også loven om,

Faktaboks

Truslerne vil ingen ende tage. Forbrugerstyrelsen, Trustpilot og kontant. Mon hun har en aftale med Kaare Quist ? Hun omtaler en lov som hun ikke selv kan henvise til (se længere nede).

Det er iøvrigt ikke muligt for Gærum Dyreklinik at hæve penge på en kundes konto uden kunden selv har foretaget en betaling.

at uanset “tastefejl” SKAL varen leveres til den pris, den averteres til ved handlens indgåelse. Skulle I være i tvivl, googler I bare “Netbutik måtte sælge havetraktor for en slik” – og får en masse nyttige ting at vide om nethandel – eller I ringer lige til Rasmus Raahauge i Forbrugerstyrelsen ( tlf 70131330 ) og beder om orientering på området.

Det er synd for begge parter, at dette problem er opstået/skabt. Især er det synd for jer, at I ikke ønskede at indgå en kompromisløsning med mig. Et kompromis betyder, at begge parter rykker sig mod hinanden fra et fastlåst standpunkt. Jeg nævnede hele to gange, at jeg ønskede sagen løst uden dramatik eller fremmed indblanding, og I ved jo godt, hvad DET betyder: Forbrugerråd, TV’s “Kontant”, Trust Pilot m. m.

Som sagerne står nu, forlanger jeg, at den handel, jeg gennemførte og betalte 7. april effektueres, d.v.s. at I omgående tilbagefører det beløb, I skylder mig, til min konto, samt leverer resten af de varer, jeg har betalt for, og som I fejlagtigt påstod ikke forhandledes mere.

REGNSKABET ser sådan ud:

Jeg købte varer for 404,38 kr. I har hævet 2.387,50 kr på min konto. Differencen 1.983,12 kr. skal stå på min konto om MEGET få dage.

EFTERLEVERINGEN ser sådan ud:

Jeg har modtaget 10 stk plastre i str 10 gange 20 samt 5 stk i str. 10 gange 10. Jeg skulle have haft 20 plastre i 10 gange 20.

I kan selv vælge, om efterleveringen skal hedde 15 plastre i str 10 gange 10 eller en anden kombination, der dækker det, jeg har betalt for. Også efterleveringen skal være

mig i hænde inden for MEGET få dage.

For god ordens skyld skal jeg nævne, at jeg naturligvis har fuld skriftlig dokumentation for alt, hvad der er sket i sagen, og at jeg ikke har i sinde at give op, – – – men hvor HAVDE det dog været meget lettere, hvis I dengang, da I stod med min første ordre og ingen af os vidste ret meget om nethandel, i stedet for at luske udenom, havde ringet mig op eller sendt en mail, der meget vel kunne være begyndt:

“Ups, Inge, vi har desværre lavet en kæmpebrøler —–” Så havde vi jo som voksne mennesker uden nethandelforstand fundet en fornuftig løsning!

Med venlig hilsen,

XXX Nielsen.

fra: Ole Jensen ole@gaerum-dyreklinik.dk

til: XXX Nielsen <xxx@youmail.dk>

dato: 27. apr. 2012 01.06

emne: Re: Bestilling

sendt af: gaerum-dyreklinik.dk

Hej XXX

Mange tak for din mail. Jeg er ikke helt enig i de oplysninger, du beskriver som faktuelle.

Men lad det nu ligge. Det du kan regne med er at vi altid vil følge

Faktaboks

Gærum Dyreklinik forsøger stadig at optræde venligt på trods af tilsvinelserne, men efterhånden begynder det at knibe.

lovgivningens krav.

For at gøre det vil jeg bede dig om at oplyse os om hvorfor du i det hele taget bestilte Tegaderm og i disse meget store mængder, der vel dækker behandlingen af 10 – 50 sår og specielt da du i din seneste mail omtaler det som plaster. Var det fordi du som forbruger havde akut brug for det til et tilskadekommet dyr eller var det med videresalg for øje ?

Ud fra dine mails kunne man også få den uhyrlige tanke at du bevidst havde ledt efter en taste/trykfejl for at malke en meget lille foretningsdrivende i dette tilfælde Gærum Dyreklinik. Hvor du på forhånd vidste at der var tale om en trykfejl og du så handlede i ondt tro. Det håber jeg da ikke, men dine mails tyder på noget andet, men det kan jo være tilfældigt.

Håber du vil besvare ovenstående spørgsmål så vi kan komme videre med udredningen af hvad vi har pligt til at erstatte til dig.

Du komme endvidere med en række påstande om hvordan forbrugerlovgivningen er. Dine oplysninger er lidt usammenhængende og udokumenterede. Jeg vil derfor bede dig om at sende et link til den lovtekst, som du mener Gærum Dyreklinik har forbrudt sig imod, så skal vi tage os af din klage.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

fra: xxx Nielsen xxx@youmail.dk via mail.dk

til: Ole Jensen <ole@gaerum-dyreklinik.dk>

dato: 27. apr. 2012 11.59

emne: Re: Bestilling

signeret af: mail.dk

Hej Ole.

Jeg er tilfreds med at høre, at du er parat til at følge lovgivningens krav

Faktaboks

Den mest menneskelige mail fra kunden. Men fortsætter dog alligevel i samme spor med at være spydig.

om nethandel.

Din mistanke om, at min bestilling skulle være med videresalg for øje, eller at jeg bevidst skulle have ledt efter en tastefejl for at malke en meget lille forretningedrivende, må jeg på det kraftigste afvise.

Histotien er, at vi taler om et langvarigt sår, som trods antibiotikabehandling ikke vil hele. Der er ikke indikation for canser. Da jeg bliver orienteret om, at alginat vil være den bedste mulighed for sårheling, går jeg på nettet og googler alginate. Jeg får en masse sider om et produkt til afstøbning af bl.a. dødsmasker. Om igen. Ved at google Alginate forbinding, dukker en ny masse sider op. Blandt de allerførste og som den umiddelbart eneste danske finder jeg Gærum Dyreklinik. Sagen haster, vi er midt i påsken, og jeg bestiller en foreløbig ordre med formodning om, at jeg muligvis hen ad vejen og som med så mange andre varer kan handle produktet billigere i udlandet.

Da I fortæller mig, at alginat ikke føres i mit valgte mål, frygter jeg, at produktet er ved at udgå af produktion. Derfor gør jeg mit samlede forbrug over tid op, blæser på tidskrævende udenlandshandler og gør en ny bestilling hos jer, EFTER EN TELEFONISK FORESPØRGSEL HOS JER; HVOR JEG FÅR ANTAL OG PRIS OG VILKÅR NØJE BESKREVET SOM DEN SAMME SOM VED MIN FØRSTE BESTILLING. Denne kendsgerning vil du gerne gå let hen over, men du er nødt til at tage den med i bedømmelsen af det, der videre sker.

Jeg har således ikke på noget tidspunkt ønsket at skade din virksomhed, og jeg driver heller ikke en elefantfarm midt i København. Men da mine varer udebliver, undrer jeg mig. Først da jeg den 18. april skriver min mail til Mihaela, har jeg en stærk formodning om, at et eller andet bevidst eller ubevidst fra jeres side ikke er i orden. Alligevel giver jeg jer – som i de foregående mails – en “kattelem”, men I forstår den ikke.

Min nye holdning til jer får mig til at søge videre på nettet, og min viden om alginate øges betydeligt. Også Gærum Dyreklinik bliver googlet. Her får jeg ved grundig gennemlæsning af samtlige sider indtryk af en absolut sympatisk virksomhed. Ikke mindst Mihaelas historie tiltaler mig. Min egen, nu afdøde mand var herboende ungarer, og mine allerbedste venner i dag er ungarere boende i Ungarn.

Jeg er vidende om, at jeg med den dokumentation, jeg er i besiddelse af, også kan kræve bestilling nr. 2 gennemført. Har det på noget tidspunkt slået dig, hvorfor jeg ikke gør det ? men kun forlanger den mindre bestilling 1 gennemført. Kunne det være af etiske grunde over for den lille virksomhed ?

Hvad dit ønske om et link til lovgivningen angår, må jeg melde pas. Jeg er ikke jurist, men har mine oplysninger fra Rasmus Raahauge i Forbrugerstyrelsen, som jeg for et par dage siden har konsulteret UDEN AT NÆVNE ( læs gerne FORRÅDE, ANGIVE) JERES VIRKSOMHED. Han var parat til at sende mig klageformularer med det samme, hvad jeg afviste, fordi jeg gerne ville give dig en chance mere. SÅ vælger jeg at skrive min mail af 25.april – og der er tonen skærpet og klar. Det er da beklageligt, at du ikke selv kender reglerne for nethandet og må bede mig om dem, men jeg kan kun – som i sidste mail – gentage: Tal med Rasmus Raahauge. Han kender dem! Endda så godt, at han gerne giver sin viden fra sig.

Skal vi lige runde pebbernødde-afdelingen og svare på dit spørgsmål om, hvorfor jeg bruger ordet plaster ? Jo, ser du, i min verden er et produkt til at lægge på et sår for at beskytte det og få det til at hele

– ET PLASTER -. Passer det dig bedre at tale om bandage, forbinding, pude, dressing, sårhelingsprodukt eller hvad, så gør det bare. Jeg taler rimeligt mange sprog og skal nok finde ud af, hvad du mener.

Jeg beklager, at jeg ikke har mere at fortælle dig i sagen, men må fastholde mine krav fra mail af 25. april. Ret beset var det jo en nethandel, jeg ønskede – ikke en ny penneven.

Jeg giver dig helt konkret tidsfrist til udgangen af uge 18. Er sagen ikke bragt i orden inden da, ( jeg kan IKKE bruge str 5 gange 5, men enhver anden størrelse), ryger den videre til Forbrugerstyrelsen den 9. maj.

Med venlig hilsen,

XXX.

ra: Ole Jensen ole@gaerum-dyreklinik.dk

til: Inge Boyle Nielsen <ingeboile@youmail.dk>

dato: 27. apr. 2012 13.28

emne: Re: Bestilling

sendt af: gaerum-dyreklinik.dk

Hej igen XXX.

Når det er dit formål med Tegadermen må det da et elletr andet sted

Faktaboks

Gærum Dyreklinik kan nok ikke gøre mere for denne kunde. Vi opfordrer kunden til at henvende sig til forbrugerstyrelsen, trustpilot og kontant. Kunden skriver ovenfor at hun har sat sig ind i lovgivningen om nethandel, men når kunden spørges om hvilken lov kunden mener vi har overtrådt kan kunden ikke svare. Kunden får lov til at udtale sig, men vi har ikke hørt videre fra kunden p.t.

glæde dig, at vi gjorde, hvad der var menneskeligt muligt

for at få det frem til dig så hurtigt som muligt.

Og iøvrigt er det helt fremragende til dette brug. Vi har selv haft en stor Gran Danois med et halesår der var blevet amputeret på af flere omgange

af andre dyrlæger. Det helede perfekt ved brug af Tegaderm Alginate. Desuden har vi haft en Islænder hest med et kæmpestort sår på benet som også blev behandlet med Tegaderm. Dette helede helt uden arvævsdannelse.

Når det er sagt og da du ikke kan angive hvad for en lov paragraf du mener vi har overtrådt, kan du lige så godt sende din klage afsted med det samme.

Jeg forventer også, at du som lovet vil sende din klage til kontant og trust pilot, da jeg ellers vil blive meget skuffet. Det har du jo lovet og ikke mindst truet os med Inge.

Det er klart at vi vil følge lovgivningen, men jeg kan jo ikke få at vide hvilken lovgivning, der ikke er fulgt. Det eneste jeg kan få at vide er at du har talt med en for mig foreløbig ukendt person i forbrugerstyrelsen, som kun har hørt din forklaring. Det er vel et princip, at begge parter må komme til orde.

Du har jo også selv accepteret, at der i sjældne tilfælde kan optræde trykfejl. Din accept af dette betyder så åbenbart ikke det fjerneste for din selvrespekt, hvis du kan spare nogle penge..

Men håber du vil sende din klage afsted til alle de instanser du har lovet. Er der noget du ellers vil have tilføjet er det nu du skal gøre det, idet det er vores princip

at vi offenliggør alle klager over os på vores hjemmeside. Men vi gør det selvfølgelig først, når klager har haft mulighed for et sidste ord.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Har du en kommentar til ovenstående er du velkommen til at afgive den her: