Valle til heste?
Kan man med fordel give valle til en hest?
Hej
I.f.m foderændringer giver jeg min hest en gærkultur, der hedder
yeasacc for at styrke dens tarmflora samt forebygge forfangenhed i
forbindelse med tilvænning til græs.
Læste i går en artikel i Jyllands Posten om, at man havde fundet ud af,
at valle havde en gavnlig virkning for tarmen hos grise.
Har I nogen anelse, om man kan bruge det til heste også.
Jeg tænker her på de produkter, som mennesker kan indtage. Molkosan
og Valleforce.
Kan det mon skade at give en kur?
Mvh Aase
Hej Aase
Jeg har ingen personlige erfaringer med de “valleprodukter” du nævner. Mælkesyrekulturen derimod er jeg bekendt med og den er o.k.
Generelt er valle jo den fedtfrie eller fedtfattige og dermed proteinrige del af mælken. Umiddelbart ville jeg være lidt forsigtig med at begynde at give en hest mælkeprodukter. Men du er nok nødt til at spørge forhandleren, det kan være de kan opklare om du med fordel kan give det til din hest.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
Hej Ole
Mange tak for svaret.
Jeg holder mig til det kendte
Med venlig hilsen
Aase
No comments yet.