Urenlig kat ?
Har du en urenlig kat ?
Tisser eller laver din kat stort indendøre ? Gør den det udenfor kattebakken ?
Følg disse 9 trin og få en renlig kat:
- Sørg for at kattebakken er ren. Gruset i kattebakken skal skiftes mindst en gang daglig, da katte ikke bryder sig om et beskidt toilet. Kattebakken skal endvidere vaskes omhyggeligt mindst en gang ugentligt.
- Katte foretrækker at besørge på blødt underlag, derfor laver mange katte f.eks. i ejerens seng. Sørg derfor for, at kattebakken er det eneste bløde underlag, indtil katten har lært, hvor den skal gå på toilettet. Om nødvendigt lad katten være i et mindre rum sammen med kattebakken indtil den er begyndt at anvende den.
- Sørg altid for, at der er en kattebakke mere end der er katte. D.v.s. har du en kat skal du have 2 kattebakker, har du 2 katte skal du have 3 kattebakker o.s.v. Dette princip bevirker, at der altid er en ren kattebakke til rådighed også selvom kattene er alene i et lidt længere tidsrum en normalt.
- Der er stor forskel på den enkelte kats præference af kattebakke. Nogle katte fortrækker en åben kattebakke, mens andre godt kan lide den tryghed det giver med et lukket kattetoilet. Her kan du kun prøve dig frem for at finde den bedste løsning til netop din kat.
- Placeringen af din kats toiletter kan også have stor betydning. De fleste katte foretrækker at gå på toilettet et roligt sted uden for meget trafik.
- Forsøg med forskellig slags kattegrus. Meget kattegrus indeholder parfume som visse katte ikke bryder sig om. Prøv eventuelt med almindeligt sand. Tænk også på at mange bruger alt for meget kattegrus i bakken, hvilket kan medføre, at din kat ikke vil bruge bakken.
- Er der sket et uheld for din kat så sørg for at gøre grundigt rent efter katten og brug en lugtfjerner. Sørg for at katten ikke kan komme til det sted, hvor uheldet skete i så lang tid som muligt bagefter. Katte foretrækker ofte det samme sted igen og det skal den bare ikke have mulighed for.
- Er der tale om afmærkningsadfærd, gøres der grundigt rent med lugtfjerner, hvorefter der bruges feromoner som i Feliway Spray eller fordamper. Er din kat urenlig vil vi anbefale at prøve med Feliway som har hjulpet mange katte.
- Er der tale om små uheld udenfor kattebakken kan det i nogle tilfælde skyldes f.eks. blærebetændelse, grus i urinvejene. Kan der være mistanke om sådanne lidelser bør katten undersøges hos dyrlægen.
Anvend nedenstående links til at læse mere om urenlige katte.
Kattebakker og kattetoiletter i alle udformninger klik her>
No comments yet.