For tidlig fravænning af hvalpe

Hvad sker der, hvis man fjerner en hvalp for tidligt fra sin mor?

Besked:

Hej vi vil gerne vide om vi skader hunden ved at fjerne den fra moren

der ikke gider den mere interessant hvalpen er 6 uger og spiser

begynder foder med a38 har fået tænder trives godt og det hele vil

gerne have den hjem, men kun hvis det ikke skader den men det kan vi ikke se det gør noget, da de ikke har noget med moren at gøre

Hej Peter.

En hvalp bør ikke tages for tidligt fra sin mor og sine kulsøskende af to grunde:

1. Det er ulovligt at fjerne hvalpen fra moderen og dens kulsøskende før end hvalpen er 8 uger gammel:

Grunden til at loven er sådan er, de psykiske skader som hvalpen kan få ved for tidlig fravænning. Reglen kan kun fraviges i tilfælde, hvor dyreværnsmæssige forhold taler herfor.

2. Undersøgelser viser, at der er stor risiko for, at en for tidligt fra vendt hvalp vil udvikle adfærds mæssige forstyrrelser senere i livet:

I de første uger af hvalpens liv gennemgår hvalpen en socialiseringsproces. Denne process foregår især mens hvalpen er mellem 2 og 14 uger gammel. Her lærer hvalpens hjerne, at acceptere nye ting i form af andre hunde, mennesker, lyde med meget mere uden at hvalpen bliver bange for alle disse nye oplevelser.

En stor del af udforskningen af hvalpens omverden foregår via interaktion med hvalpens mor og dens kulsøskende.

Hvalpe der er fjernet fra kuldet tidligere end ved 8 ugers alderen udviser en meget større grad af adfærdsforstyrrelser i form af overdreven besiddetrang overfor legetøj, frygt under lufte turen, opsøgning af kontakt, aversion mod fremmede mennesker, overdreven gøen, destruktiv adfærd med at bide ting i stykker m.m.

For så vidt mulig at undgå disse uheldige adfærds anomalier bør en hvalp ikke fravænnes før tidligst i 8 ugers alderen og meget gerne senere.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.