Smitter FIP

Smitter Felin Infektiøs Peritonitis fra kat til kat ?

hej ole ..

jeg har en lille “diskussion” med en opdrætter veninde ..

hun siger at FIP smitter, hvilket jeg ikke mener er rigtigt…

kan du oplyse os hvad der er rigtigt og forkert inden for området 🙂 TAK

mvh ulla

Hej Ulla

Hvorvidt FIP smitter eller ej forstår jeg godt i kan få en diskussion ud af. FIP står for felin infektiøs peritonitis, som igen kan oversættes som smitsom bughinde betændelse hos kat.

Årsagen til sygdommen er en omdannelse af et virus kattene bliver smittet med. Dette virus er et såkaldt coronavirus og er meget smitsomt katte imellem. En meget stor andel af alle katte er smittet med dette virus uden at udvikle FIP. For at katten kan udvikle sygdommen FIP, skal virus først omdannes / mutere inde i den enkelte kat. Denne mutation sker ikke blot fordi katten er smittet med coronavirus.

Når katten har udviklet FIP med et muteret coronavirus er dette muterede virus ikke længere smitsomt. Så FIP er altså ikke smitsomt, men forstadiet til FIP (coronavirus) er smitsomt, men smitte med det virus betyder ikke nødvendigvis at katten vil udvikle FIP.

Håber det var til at forstå

Venligst Ole B. Jensen

hejsa ole..

tak for dit fine svar.. det var fuldt ud forståligt 🙂

mvh ulla