Pyometra (Underlivsbetændelse)

Pyometra er en sygdom, der især rammer midaldrende hunhunde. Tidligere troede man, at der var tale om en simpel infektion i underlivet hos hunden, men i dag ved man, at der går en ændring af hormonbalancen forud for en infektion i underlivet. Pyometra opstår typisk 3 til 8 uger efter en løbetid, hvor hunden ikke er blevet drægtig.

Årsagen til udvikling af pyometra:

Den vigtigste hormonproduktion i æggestokkene er østrogen og progesteron. Ved overproduktion af progesteron, eller hvis livmoderen bliver mere følsom for progesteron end normalt, er der dannet grundlag for udvikling af pyometra. I begge tilfælde dannes der cyster i livmoderen. Disse cyster danner store mængder væske i livmoderen.

Den dannede væske og fortykkelsen af livmodervæggen medfører en

Pyometra-002

Bughulen åbnet og den meget forstørrede livmoder lagt ud i operationssåret.

voldsom forstørrelse af livmoderen. Livmoderen består af en krop (Corpus Uteri) og to horn (Cornua Uteri). Hos den normale hund eller kat er størrelsen af hornene mindre end en kuglepen. Når hunden udvikler pyometra bliver underlivet ofte 10 til 30 gange større end normalt. Hvor livmoderen hos en normal 20 kg tung hund vejer 50 til 100 gr., vil den ved pyometra typisk veje 1 til 2 kilo.

Efterhånden som sygdommen udvikles, vil flåddet fra skedeåbningen forårsage, at hunden slikker sig i et forsøg på at holde sig ren. Der opstår en bakteriel infektion i livmoderen via livmoderhalsen(Cervix). Dette forårsager igen en yderligere dannelse af væske og hvide blodlegemer i livmoderen.

Efter et stykke tid kan livmoderhalsen lukke sig igen og man har herefter en lukket pyometra. Når livmoderhalsen har lukket sig, er der opstået en effektiv indespærring af væsken og infektionen i kroppen. Hunden bliver ved med at danne ny væske og hvide blodlegemer i livmoderen, hvilket igen medfører, at livmoderen vokser sig større endnu. I værste fald kan livmoderen sprænges, hvorved indholdet tømmes ud i bughulen. Sker dette vil hunden eller katten dø indenfor 2 døgn.

Kroppens reaktion på sygdommen vil være at forsøge at skille sig af med væsken og betændelsesprodukterne gennem blodkarrene og udskille det via nyrerne. Mængden af materiale fra livmoderen er dog for stor til at det kan bortskaffes på denne måde og man ser derfor en overbelastning af nyrerne, når hunden har pyometra. De normale affaldsstoffer, der udskilles via nyrerne, kan nu heller ikke udskilles fra kroppen, hvorefter hunden udvikler nyresvigt. Ubehandlet vil hunden herefter dø af nyresvigt.

Symptomer

Hunden forsøger at skille sig af med affaldsprodukterne gennem nyrerne. Hunden drikker derfor meget vand, hvilket kaldes polydipsi. Når hunden

Pyometra-005

Samme livmoder som ovestående efter udtagning. Bemærk den voldsomme størrelse

drikker meget vil den også tisse meget, en tilstand der kaldes polyuri. Hunden vil ofte slikke sig ved skedeåbningen i et forsøg på at holde sig ren. Fra skedeåbningen kan ses et hvidligt, gulligt eller chokoladebrunt udflåd. Hunden har ofte feber og ved undersøgelse af en blodprøve, har hunden et forøget antal hvide blodlegemer (leukocytose). Efterhånden som livmoderen vokser, kan hunden blive svag i bagparten, i nogle tilfælde så svag at hunden ikke kan rejse sig ved egen hjælp. Bugomfanget tiltager og efterhånden, som der udvikles nyresvigt, mister hunden appetitten og bliver meget sløj.

Behandling

Hunden kan hurtigt blive forgiftet, når den lider af pyometra og det er nødvendigt, at behandle hunden hurtigt. Afhængig af hundens tilstand vil den blive behandlet med væskedrop, i nogle tilfælde i flere dage samt med antibiotika. I langt de fleste tilfælde er den bedste behandling en operation, hvor man fjerner det betændte underliv sammen med æggeledere og æggestokke (ovariohysterectomi). Er der tale om en værdifuld avlstæve, kan det i sjældne tilfælde komme på tale, at behandle den med prostaglandin og antibiotika i stedet for en operation. Der gives så prostaglandin med indsprøjtninger i 5 til 7 dage, hvorved livmoderen trækker sig sammen og væsken kommer ud. I de helt lette tilfælde af pyometra kan der godt ses fornuftige resultater med denne fremgangsmåde, men der er dog store bivirkninger med prostaglandin behandlingen. Bivirkningerne er rastløshed, opkastninger, forhøjet hjertefrekvens, feber og ufrivillig afføring. Herudover vil hunden have tilbøjelighed til at udvikle pyometra igen efter en ny løbetid, hvor hunden ikke er blevet drægtig.

Forebyggelse

Den bedste forebyggelse består i at sterilisere tævehunden. Anvendes tævehunden til avl, kan man få den steriliseret efter dens aktive avlskarriere er overstået. Pyometra er en ret almindelig og alvorlig lidelse og bare en af flere grunde til at få din tævehund steriliseret i en tidlig alder.

BESTIL TID TIL UNDERSØGELSE ELLER BEHANDLING AF DIN HUND>