Pulsmåling på hest

Hvorfor måle pulsen på konkurrencehesten?

Dit navn
Rikke

Hvad vil du spørge om?
Hestens arbejdspuls

Jeg har også sendt billeder med relation til mit spørgsmål til
[email protected]?
Nej

Skriv dit spørgsmål her
Hej.
Jeg har et spørgsmål til hestens arbejdspuls. Jeg har redet en del
distanceridning (25 og 40 km) igennem årene og er vant til at ride
med pulsmåler. Jeg har det sidste år redet en 19 år gammel DV (mor
XX), og hun har en ekstrem høj arbejdspuls. Hun virker til at være i
fin form og kan også sagtens pulse ned, men jeg er blevet lidt
bekymret over at hun formår at holde en arbejdspuls på ml 140 og 185
i skridt ? I boksen og på staldgangen er pulsen ml. 40 og 46, men så
snart jeg sidder på den ryger pulsen i vejret. Jeg skal have redet i
mere end 1,5 time på tur før pulsen falder til ml. 90 og 130.
Maxpulsen hun har haft i hurtig trav og galop er 220. Jeg tænkte
først at det måske var fordi vi var i naturen og at hun her er
vågen, at pulsen var så høj, men selv i de kendte omgivelser i
ridehuset og med et udseende som om hun er ved at falde i søvn, er
pulsen 180 i skridt. Er det XX hesten der har indflydelse på den
høje puls ? Ved fra distanceridning at XX heste kan have svært ved
at gå under pulsgrænsen på 60. Specielt ved start.

Hej Rikke

Meget interessant spørgsmål. Har selv arbejdet meget med puls træning på væddeløbsheste. Det var meget hip en overgang og er det stadig mange steder, at måle puls hele tiden på hesten. Dette nok fordi at pulsen i forhold til arbejds intensiteten videnskabeligt set skulle have en direkte korrelation. Hestens puls under og ikke mindst efter arbejde kunne derfor bruges som et direkte mål for hestens form.

Formen vil vi jo alle gerne kende, men, men, men.

Der er så mange faktorer, der spiller ind på hestens puls frekvens.

Formmæssigt vil man normalt tilskrive det at hesten hurtigt finder tilbage til hvilepulsen for et udtryk for god form og omvendt, hvis pulsen bliver oppe i lang tid efter arbejdets ophør vil det være fordi hesten er i dårlig form.

Alene det at hesten får et dækken på vil hos de fleste øge pulsen med adskillige slag. Varmt vejr vil øge pulsen. Det at du siger bøh til hesten vil øge pulsen o.s.v. du forstår hvad jeg mener.

Det er min erfaring, at du på en hest kun kan bruge puls måling med et rimeligt udbytte hvis du måler i de intervaller, hvor pulsen er rigtig høj, da udefrakommende faktorer her vil være elimineret.
Det vil sige hestens puls i hver fald skal være i lejet 100 eller derover.

Som et eksempel på dette kan jeg fortælle at for godt 20 år siden trænede jeg en væddeløbshest. I de sidste mange arbejder inden finalen i det største løb for amatører lå den konstant på en meget høj puls. Men ikke mindre væsentligt så faldt pulsen ikke efter arbejdets ophør, i hvert fald kun meget langsomt. Dette skulle jo være en katastrofe og hesten skulle intet have at gøre i dette store løb. På trods af dette vandt vi finalen. Det var så dengang jeg stoppede med at tro, at puls måling på heste kunne give et fingerpeg om deres fysiske form.

Med din beskrivelse af din hest vil jeg helt klart formode, at det er hestens psyke, der gør at den kører på en høj arbejds puls. Det skal du blot ignorere så længe hesten iøvrigt virker fit.
Vi du monitorere hesten lidt kan jeg anbefale at følge den med blodprøver. Her specielt en hæmatologisk profil og en ASAT måling, men det kender du jo nok alt til.

 

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.