Probiotika og Prebiotika til heste

Prebiotika og probiotika hvad er det?

Undgå kolik og diarré hos hest.

Forskellige mikroorganismer i hesten tarmsystem hjælper hesten med fordøjelsen. Af og til kan den følsomme balance mellem gode og dårlige bakterier i hestens tarmkanal forskubbes og det kan så være gavnligt, at give de gode bakterier en hjælpende hånd.
Hest-med-følNår man ser på indlægsedlen på forskellige Pre og Probiotika støder man på latinske navne som Lactobacillus, Enterococcus, Bifidobacterium, Saccharomyces, og mange flere. Disse ord er navne på de gode bakterier og gærsvampe, der findes i hestens tarmkanal. Når man giver hesten disse mikroorganismer gennem munden, kaldes de probiotika.

Prebiotika indeholder derimod ikke de gavnlige mikroorganismer, men er stoffer, der fremmer de gavnlige mikroorganismers vækst. Et eksempel på prebiotika kunne være letopløselige fibre som f.eks. i roepulp og letfordøjelige kulhydrater fra planter, da disse fodermidler let nedbrydes i fordøjelsesprocessen. Græs og hødelen i hestens foder er endnu et eksempel på et prebiotika, da mikroorganismerne ikke kan trives uden noget at leve af.

Hestens optagelse af mikroorganismer.
Din hest optager mikroorganismer med hver eneste mundfuld den æder. Dette skyldes, at foder ikke er sterilt og indeholder rigtigt mange mikroorganismer. Herudover findes der massevis af mikroorganismer på gulvet i hestens boks, i høet, i krybben og alle andre steder, hvor hesten opholder sig. Foderet er faktisk måden hvorpå mikroorganismerne kom ind i hesten i første omgang. Her er det interessant at bemærke, at mange føl og heste med problemer i tarmkanalen instinktivt kan finde på at æde hestepærer for at optage gavnlige bakterier ad denne vej.

Er det så nødvendigt, at tilføre hesten flere mikroorganismer? Både ja og nej. Har du en hest i normalt huld (vægt) med normale hestepærer og aldrig har problemer med kolik og andre symptomer fra tarmkanalen, så har din hest ikke brug for Pre og Probiotika. Dette betyder ikke, at de er skadelige for hesten, men du vil sandsynligvis ikke se nogen gavn af at give hesten disse stoffer.

I disse situationer er Pre og Probiotika gavnlige:

• Til føl I tiden omkring fravænning, da dette hjælper føllet med overgangen til udelukkende at leve af foder uden moderens mælk.

• Efter hårdt arbejde eller lang transport for at hjælpe mængden af gavnlige mikroorganismer med at komme tilbage til deres oprindelige niveau.

• Hvis din hest er på behandling med antibiotika, da antibiotika også slår mange af de gavnlige bakterier ihjel.
• Ved behandling af diarré og kolik.
• Til gamle heste, der har besvær med at holde vægten.
• Heste der får meget kraftfoder, især hvis der er symptomer fra mave.tarmkanalen eller løs afføring.

I følgende situationer anbefales det ofte at give Pre og Probiotika, men hvor der ikke er særlig stort bevis for en gavnlig effekt:

• Når hesten får ormekur. Ormekur skader ikke tarmkanalens bakterier.
• Før transport og før konkurrence deltagelse: Høj kropstemperatur ved anstrengelser kan skade de gavnlige mikroorganismer.

I disse situationer er det bedre, at give Pre og Probiotika bagefter for at hjælpe hesten over strabadserne.

Produkter relateret til denne artikel:

GUT BALANCER TIL HESTE HER>

ZOOLAC PROPASTE HER>