Mavesår hos heste: Ny viden om EGUS, ESGD og EGGD
Mavesår er en af de mest udbredte lidelser hos vores heste, især blandt konkurrenceheste. Men vidste du, at “mavesår” ikke bare er én ting? Ny forskning fra internationale fagmøder kaster lys over, hvorfor nogle heste ikke bliver raske af standardbehandling, og hvorfor din mavefornemmelse som ejer er vigtigere, end du måske tror.
Begrebet EGUS (Equine Gastric Ulcer Syndrome) er en samlebetegnelse for sår i hestens mavesæk. For at forstå sygdommen skal vi dog kigge på, hvor i maven sårene sidder, da årsagerne og løsningerne er vidt forskellige.
Forstå forskellen: ESGD vs. EGGD
Hestens mavesæk er opdelt i to zoner: en hvid, “følelsesløs” del (den kutane del) øverst og en rød, kirtelholdig del nederst.
1. ESGD (Den øvre del af maven)
-
Hvad er det? Sår i den hvide del af mavesækken.
-
Årsag: Opstår primært på grund af mavesyre, der skvulper op på den ubeskyttede slimhinde. Det sker ofte ved hård træning eller for lange pauser mellem grovfodermåltider.
-
Forebyggelse: Her virker management ofte godt – masser af tyggetid og begrænsning af stivelse.
2. EGGD (Den nedre del af maven)
-
Hvad er det? Sår i den kirtelholdige del (den nederste del), hvor syren faktisk produceres.
-
Årsag: Her er det ikke nødvendigvis syren, der er synderen, men snarere en nedbrydning af slimhindens eget forsvar. Det minder mere om en betændelsestilstand.
-
Udfordringen: EGGD er langt sværere at behandle end ESGD.
5 vigtige pointer fra den nyeste forskning
Det internationale fagmøde om EGUS har givet os fem centrale indsigter, som du som hesteejer bør kende:
1. Når behandlingen ikke virker
En stor undersøgelse har vist, at op mod 38 % af heste med EGGD ikke heler, selv efter tre måneders behandling. Hvis din hest har modstandsdygtige sår, er det vigtigt at kigge efter andre faktorer – herunder smerter i bevægeapparatet (f.eks. haltheder eller rygsmerter), som kan stresse kroppen og vedligeholde mavesårene.
2. Græs er ikke altid løsningen
Vi har længe troet, at græs var den ultimative kur. Men studier på islandske heste viser, at adgang til græs ikke altid beskytter mod ESGD. Faktisk kan dårligt vejr og skiftende græskvalitet øge risikoen for sår i den øvre del af maven.
3. Management virker forskelligt
Flere daglige måltider med grovfoder kan reducere risikoen for ESGD markant. Men her kommer den vigtige krølle: Management alene kan sjældent løse EGGD. Sår i den kirtelholdige del er mere komplekse og påvirkes ikke nødvendigvis af, hvor ofte hesten spiser.
4. Lyt til din “mavefornemmelse”
Som ejer kender du din hest bedst. Forskningen viser, at ejere ofte har ret, når de mistænker mavesår. Til gengæld har vi en tendens til at overse symptomerne, hvis vi på forhånd har besluttet os for, at “min hest fejler ikke noget”. De klassiske tegn er:
-
Ændret adfærd (“bad attitude” eller surhed).
-
Ømhed ved gjorden eller ved strigling.
-
Nedsat præstation og manglende ædelyst.
5. Behov for bedre diagnostik
Forskerne understreger, at vi stadig mangler at forstå den præcise betydning af alle typer sår. Derfor er det afgørende med en grundig gastroskopi (kikkertundersøgelse), så man kan skelne mellem ESGD og EGGD og lægge den rette plan.
Opsummering til stalden:
Mavesår er ikke bare mavesår. Mens vi ofte kan “fodre os ud” af sår i den øvre del (ESGD), kræver sår i den nedre del (EGGD) ofte en mere målrettet medicinsk indsats og en undersøgelse af hestens samlede sundhedstilstand.
Har du mistanke om mavesår hos din hest?
Det første skridt er altid en dialog med din dyrlæge om en kikkertundersøgelse, så I ved præcis, hvilken type mavesår der er tale om, før I starter behandlingen.
