Kat med madlede og opkastninger.

Hvad kan være årsagen til kattens madlede?

Vi har en 13 år gammel hankat som er glad og tilfreds, spinder, sover og går ud og ind af sin kattelem. Men desværre har den et eller andet som plager den. Den har normalt en meget god appetit, tigger nærmest ved bordet, men de sidste 2½ uge har den ikke spist særlig meget (dog var han helt normal i weekenden), nogle gange beder den om mad, men når det kommer i skålen, lugter han til det og går igen, håndfodre man den så, så spiser den gerne lidt. Andre gange spiser den lidt, men ligger efterfølgende på maven som om den har ondt, men hans store problem er, at der så kan gå flere timer og så pludselig kaster han op, tit er det kun væske som kommer op. Problemet med opkastning har den haft før i perioder, men den har aldrig haft madlede som den har nu.

Hej Dorte
Der er mange muligheder for en diagnose med de symptomer du beskriver så jeg vil råde dig til at få katten undersøgt hos dyrlæge.
Men umiddelbart kunne der godt være tale om hårboller katte ikke kan komme af med. Giver du den kattemalt?
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.