Hund spiser sin egen afføring

Hund spiser sin egen afføring.

Message:
Har prøvet flere ting for at imødegå problemet.
Hvis man giver hvalpen b.vitamin tror du det kan have en effekt?
Mange tak p.fh

Hej Inger

Nej det problem tror jeg ikke, at B vitaminer kan hjælpe på. Må jeg høre hvad du har prøvet indtil videre? Desuden er det egen eller andres afføring den spiser?

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

Hej igen!

Lige til info så er det en Shih tzu på 6 mdr jeg har
Jeg har forsøgt med Stool Repel tabl købt hos dyrlægen,
Annanasstykker og her sidst har jeg prøvet at hælde jeg Tabasco sovs på pøllen
altså hvis jeg når det. Hun kan godt nok ikke lide Tabasco men det er et bøvlet projekt
Helt ærligt syntes jeg det er temmelig frustrerende.
Hun har også en noget dårlig ånde. For det har jeg købt Plack off selvom hendes tænder er fine og nye
Mange hilsner
Inger

Glemte lige det svar at det er hendes egen afføring hun mæsker sig i

Hilsen Inger

Hej Inger

Hvis det ikke er hendes egen afføring hunden spiser kan du ikke forvente, at Stool Repel UM har nogen effekt.

Det er en normal ting for hunde det der, men meget uappetitligt for os. Det er meget vigtigt, at du forhindre din hund i det, så det kræver noget arbejde.

Du kan bruge disse råd her:

1. Hold hundens udeareal fri for afføring ved at fjerne det.
2. Hold hunden i snor, så du kan kontrollere hunden inden den når at spise afføring.
3. Påfør eventuelt hunden en mundkurv, når i går tur eller den kommer i de situationer, hvor den vil spise afføring.
4. Giv hunden noget aktivitetslegetøj, så den bliver distraheret fra at spise afføring. En Buster Cube kunne være en god idé,
5. Skift eventuelt hundens foder til et foder med hydrolyseret protein. Det virker hos nogle hunde.
6. Giv hunden hyppige små måltider i stedet for et stort måltid.
7. Forsøg eventuelt med klikker træning som en positiv forstærkning af den ønskede adfærd ( ikke at spise afføring ).

8. Undgå at straffe hunden, når den spiser afføring. Dette kan fremme hundens “dårlige vane”.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.