Hesten hviler på et forben

Når en hest hviler på et forben, har den så smerter?

Besked:

Hej,

Jeg har en holstener hoppe fra 2008- 175 cm i stang og vokser stadig.

Hun står tit og hviler på sine forben – og ikke så tit på

bagbenene som jeg kender det fra andre heste.

Hun har aldrig været halt/vist smerter i forbindelse med

dressur-ridning og skovture. Nu har jeg dog læst mig frem til, at

heste udelukkende hviler på forben, hvis de har smerter i dem. Er

dette korrekt?

Hvis det er tilfældet bør jeg jo få hende undersøgt på trods af,

at hun som sagt ikke har udvist tegn på halthed/ømhed på hverken

stald, fold eller under ridning.

På forhånd mange tak for hjælpen!!

Mvh

Lene Larsen

Hej Lene

Din hest vokser ikke mere, når den er 5 år gammel. Den sidste

vækstline der lukker er den i hestens lårben og den lukker i ca. 36

måneders alderen (3 år). Herefter er yderligere højdevækst i

princippet umuligt.

Når hesten hviler på et forben kalder man det at stå rør. Dette

stammer fra hæren, hvor sergenten beordrer de menige soldater til at

stå rør efter eksercitsen. (at stå rør er altså en måde at slappe af

på).

Der er ingen undersøgelser, der beskriver, at hvis en hest står rør på

forbenene, at den så også altid vil have smerter i forbenene. Det er

noget sludder.

Der er dog det gran af sandhed i påstanden, at en hest der står rør

KAN have smerter i den bagerste del af hoven.

Der kan her typisk være tale om hovsenebensbetændelse, men der er

flere andre muligheder som f. eks knusninger i den bagerste del af

hoven, som f. eks en lidelse der hedder stengalle.

Med hensyn til en undersøgelse kan det siges, at hesten gerne skulle

udvise halthed for, at man kan undersøge den for halthed og lokalisere

smerten.

Hvis vi tager hovsenebensbetændelse som et eksempel vil symptomerne

typisk være meget små symptomer på halthed i form af kort stikkende

gang og det at hesten hviler på forbenene. Egentlig halthed er kun til

stede i mere udviklede tilfælde af hovsenebensbetændelse.

Der er derfor rig mulighed for at du overser, at din hest rent faktisk

er halt, så derfor må mit råd være, at du søger professionelt råd ved

at konsultere en dyrlæge med erfaring i halthedslidelser hos heste for

at få bekræftet eller afkræftet, at din hest har smerter.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik

Hej,

Mange tak for din udførlige beskrivelse! Det havde jeg slet ikke forventet, du ville tage dig så meget tid til det.

En dyrlæge har i mellemtiden konstateret hun har ”Shin soreness”, så hun er sat i ro de kommende uger. Jeg troede kun det var væddeløbsheste, der fik dette, men det kan åbenbart også ramme en stor, ung varmblod (forædlingsgraden er dog også tæt på de 50% på hende).

Jeg ønsker dig et rigtigt godt nytår, og takker igen mange gange for dit gode svar!

Hilsen Lene

Hej Lene

Tak for tilbagemeldingen. Held og lykke med hesten fremover.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.