Gult flåd fra skeden af hunhund

Hvilken betydning har det når der kommer gult flåd fra en tæves skedeåbning?

Besked: Min tæve på knap 2 år gik ud af løb sidst i december. Idag har jeg så opdaget noget udflåd fra hende. Det ligner og minder alt om gul snot. Jeg syntes ikke det lugtede, men skal være ærlig og sige, at jeg ikke stak næsen i servietten. Er det normalt, eller er det noget vi skal søge til dyrlæge med? Marie

Hej Marie

Har din tæve hund det eller godt? Spiser og ikke mindst drikker den normalt? Med Venlig Hilsen Ole B. Jensen Gærum Dyreklinik. Ja hun er glad og livlig som hun plejer. Og hun spiser og drikker som normalt.

Hej Marie

Når din hund spiser og drikker som normalt, er der sandsynligvis tale om en let skedekatar. Det er en tilstand som af og til ses hos yngre tæver. Den har ikke den store betydning for hunden og går i reglen i sig selv igen. I visse tilfælde har vi forsøgt med antibiotikabehandling, men resultatet af denne behandling har for det meste været tvivlsom. Det vi oftest ser, er at hunden vokser fra det, når den bliver ældre. Skadekatar har dog en vigtig differentialdiagnose og det er pyometra. Her er udflåddet dog oftest chokoladebrunt, samtidig med at hunden har feber er skidt tilpas og drikker meget vand. Denne tilstand ses i reglen hos midalderen og ældre tæver. Med Venlig Hilsen Ole B. Jensen Gærum Dyreklinik.