Blodøre hos hund

Hvornår skal et blodøre hos en hund behandles?

Message:
Blodøre hos min golden

Godmorgen
Min golden har fået et såkaldt blodøre ca 3 cm i dia og fast ved berøring -klør sig ikke i øret )
I skriver på hjemmesiden at man skal vente 10 dage for at sikre, at blødningen er stoppet inden dyrlægekontakt for behandling
Der er forskel på svar fra dyrlæger og nogle svarer, at man skal tage til dyrlæge straks ?
Hvorfor er der forskel på svarene og hvad skal jeg tro på ?

MVH Birgit

Hej Birgit
Jamen det er selvfølgelig mig du skal tro på ?
Se et blodøre er en blødning der opstår på grund af et bristet blodkar i hundens øreflip. Herved opstår en blodansamling på øreflippens inderside mellem ørets bruskflade og huden. Blødningen fortsætter indtil trykket i blodansamlingen er lige så stort som trykket fra det blødende blodkar.
Man behandler et blodøre nemmest ved blot at tømme blodet ud med en sprøjte og kanyle. Gør man det straks når blodøret er opstået, nedsætter man trykket og det bristede blodkar vil fortsætte med at bløde og der er opstået et nyt blodøre.
Hvis man venter 8-10 dage er blodkaret lukket og succesraten med behandlingen vil derfor være meget højere end hvis man foretager tapningen for tidligt.
Man skal så heller ikke vente længere, da øret, hvis man venter for længe, vil begynde at krølle sammen og det er jo ikke så pænt.
Der hvor det kan være på sin plads med en tidlig undersøgelse er hvis blodøret er opstået fordi hunden ryster på øret som følge af en samtidig øregangsbetændelse. Så skal den behandles først.
Desuden kan man også lave en decideret operation for blodøre, hvor man på syr et blodøre kompres på øret. Men dette er jo en meget større operation end en simpel tapning.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen

Hej Ole

Tusind tak for dit meget uddybende svar og jeg tror på dig 100%…

Ærgeligt du ikke bor i vores nærhed ( 6600 Vejen) Jeg har indtryk af at du er en dyrlæge med et stort hjerte for dyr og deres mennesker ( ikke en pengemaskine )

Ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår

Venlig hilsen

Birgit