Adfærdsproblemer hos hund & kat

Angst og adfærdsproblemer hos hund og kat.

En vis grad af uro og stress er normalt i forskellige situationer i hundes og kattes liv. Når man udsættes for uvante situationer, er kroppens stressreaktion utrolig vigtig for både vores og dyrenes evne til at overleve de farer vi udsættes for. Hvis hunden eller katten vedvarende er påvirket af stress vil kroppen være i konstant “alarmberedskab” hvilket er uhensigtsmæssigt for dyrets velbefindende og generelle sundhedstilstand.

Nogle dyr overreagerer på de påvirkninger de udsættes for. Det vil sige at deres reaktion er unormalt voldsom eller langvarig i forhold til den aktuelle oplevelse. En sådan “overreaktion” kan dels skyldes manglende erfaring med lignende situationer eller tidligere traumatiske oplevelser. Hunden eller katten kan også være nervøst anlagt fra naturens side.

Hvis hunden eller katten er utilpas eller har smerter kan den også ændre adfærd og en grundig dyrlægeundersøgelse er altid vigtig, når et dyr udviser ualmindelig adfærd.

Når hunden eller katten udviser en adfærd, der ikke er hensigtsmæssig i forhold til omgivelserne, bliver det ofte betragtet som et adfærdsproblem. Det er vigtigt at opsøge dyrlægen tidligt i forløbet for at få klarlagt årsagen til dyrets uhensigtsmæssige adfærd. Uanset om der er tale om et primært adfærdsproblem, eller der ligger anden sygdom til grund for dyrets adfærd, vil chancen for en vellykket behandling være større, jo tidligere i forløbet der søges hjælp. Anvend derfor rådene på denne side ved adfærdsproblemer hund og kat.

Hunde og katte kan være bange eller utrygge i et utal af situationer. Det kan f.eks. være overfor mennesker, dyr og genstande. Nogle er bange for fyrværkeri og tordenvejr, mens andre er bange for børn, mænd, heste, trafik eller noget helt andet.

Let ubehag eller pludselig og nylig opstået angst er ofte nemmere at behandle end angst, som har stået på i måneder eller år. Angst og ubehag der ikke behandles kan generaliseres. Det vil sige at hunden eller katten efterhånden forbinder flere og flere ting i omgivelserne med det ubehag eller angst den oplever. F.eks. vil en hund med fyrværkeriangst ofte føle ubehag ved at gå udenfor når det er mørkt, og måske blive angst for serpentiner og papirshatte, da det er genstande den oplever i forbindelse med nytårsskyderiet.

Adfærdsproblemer hos hunde og katte bør tages lige så alvorligt, som andre sygdomme. Adfærdsproblemer kan desværre ofte være vanskeligere at behandle end fysiske sygdomme, og derfor er det vigtig at søge hjælp så tidligt i forløbet som muligt, så problemerne kan rettes op, mens de stadig er overskuelige. Jo før en adfærdsregulerende behandling startes, jo bedre er chancerne for et positivt resultat.

Hunde

Hunde kan reagere forskelligt på utryghed og angst. Nogle trækker sig væk og bliver mindre aktive, mens andre bliver rastløse, halser og har svært ved at finde ro. Nogle hunde udviser aggressivitet over for den genstand eller skabning angsten er rettet mod, mens angsten også kan vise sig ved destruktiv adfærd. Hunde, der er bange for at være alene hjemme, kan vise deres angst ved at ødelægge inventar og møbler, hyle eller gø og evt. være urenlige. Der er også hunde, som blot ligger og ryster og savler af ubehag indtil familien vender hjem igen, og i disse tilfælde overses problemet desværre ofte.

Gode råd til hundeejere ved fyrværkeriangst / nytårsangst

  • Opsøg dyreklinikken i god tid for rådgivning og angstdæmpende behandling.
  • Sørg for at lufte hunden inden fyrværkeriet starter/tager til. Husk at lufte hunden i line, så den ikke har mulighed for at stikke af, hvis den bliver forskrækket.
  • Træk gardinerne for og rul persienner ned, når det begynder at blive mørkt. Tænd godt med lys indenfor, så lysglimt fra fyrværkeriet sløres.
  • Sæt let rytmisk musik på musikanlægget for at sløre lydene udefra. Helst musik som hunden er vant til fra rolige stunder.
  • Tilbyd hunden et roligt sted midt i hjemmet væk fra vinduer og døre. Hvis hunden i tiden op til fyrværkeriet har haft gode oplevelser på dette sted (ro, tyggeben, legetøj og lignende), vil det være en hjælp i stressende situationer. Hunden skal generelt altid have “helle” på dette sted og altså ikke håndteres (børstes/soigneres/krammes), når den søger derhen.
  • Ved at tilbyde en lille bunke forskellige tæpper på dette sted, har hunden noget at grave og gemme sig i, og det kan hjælpe på dens stressniveau at have mulighed for selv at handle.
  • Fordel lidt godbidder og tyggeben ved hundens “gemmested”, når fyrværkeriet starter, men bliv ikke skuffet, hvis hunden ikke viser interesse for lækkerierne. Hunden skal ikke lokkes eller presses til at vise interesse for maden eller til at spise.
  • Ignorer selv fyrværkeriet og hundens eventuelle reaktioner på det.
  • Hvis hunden søger kontakt besvares denne på helt rolig vis. Det er vigtigt ikke at ynke eller “pylre” om hunden, fordi dette vil bekræfte den i, at situationen er anderledes og farlig.
  • Det er vigtigt selv at være upåvirket af fyrværkeriet, da det signalerer til hunden, at situationen er ufarlig.
  • Man bør tænke på at atypisk opførsel, som for eksempel udklædning med parykker, sjove skæg, skralder, truthorn med mere kan gøre hundens angst værre

Alene hjemme problemer (separationsangst)

Hunden er fra naturens side et flokdyr og føler sig derfor mest tryg sammen med familien. Derfor er det også meget forståeligt at nogle hunde/hvalpe bliver nervøse og utrygge, når de efterlades alene hjemme og dermed isoleres fra flokken. Nogle hunde lider i stilhed, mens andre hunde giver mere tydeligt udtryk for deres ubehag.

De hyppigste tegn på alene hjemme problemer er, at hunden

  • ødelægger ting i hjemmet
  • tisser og/eller har afføring indenfor
  • hyler eller gør

Selvom hunden er et flokdyr, kan den godt lære at være alene, men man skal gribe det an på den rigtige måde, og træningen skal foregå gradvist. Det er en god ide allerede at starte træningen mens hunden er hvalp, da den vil få sværere ved at tilpasse sig nye krav senere i livet.

Som nævnt spiller flokmentaliteten en vigtig rolle i forbindelse med alene hjemme problemer, men en del af problemet kan også være understimulering af hunden fysisk såvel som mentalt. En kombination af understimulering og separationsangst kan føre til at alene hjemme problemet bliver værre.

Alene hjemme problemer ses hyppigst hos hvalpe, men kan også ses hos ældre hunde, og opstå pludseligt hvis deres hverdag ændres. Problemet kan opstå ved flytning eller hvis ejeren har været hjemme ved hunden gennem længere tid, og pludselig er væk hele dagen.

Behandlingen af alene hjemme problemet er ikke enkel, og det kræver ofte en betydelig træningsindsats og tålmodighed af ejeren. Det anbefales at kontakte dyrlægen for konkrete råd og vejledning.

Vigtigt

Hundens utryghed og angst er ikke kun til gene for dig – og måske dine naboer. Hunden har alene hjemme problemer fordi den er utryg, bange og frustreret, og den har brug for din hjælp til at få løst problemet.

Spørg hos din dyrlæge, hvis du er i tvivl om hvordan din hund bedst kan hjælpes.

Behandling af alene hjemme problemer

Behandlingen af en hund med alene hjemme problemer afhænger af årsagen til problemet. Hvis problemet er understimulering, så hunden er frustreret over inaktiviteten i den tid den er alene (måske umiddelbart efter en lang nats søvn/inaktivitet), vil hensigtsmæssig og rolig aktivering af hunden inden den forlades ofte løse problemet. Hvis hunden derimod er bange for at være alene hjemme vil behandlingen bestå i gradvis tilvænning, måske suppleret med medicinsk behandling for at lette tilvænningen.

Hunde, der har haft dårlige oplevelser med at være alene hjemme gennem måneder eller år, er markant vanskeligere at hjælpe end hunde hvor behandlingen indsættes tidligt i forløbet. Til hunde som har haft alene hjemme problemer i længere tid, er det ofte nødvendigt med flere forskellige tiltag på samme tid for at hjælpe hunden.

Også her er forebyggelse at foretrække frem for behandling, så det er en god investering at bruge tid og energi på gradvist at vænne hunden til at være alene, og herved minimere risikoen for problemer.

Tilvænningen til at være alene hjemme bør startes, så snart hvalpen er blevet tryg ved sit nye hjem, da hunden senere i livet vil få sværere ved at acceptere ukendte situationer. Når hunden bliver ældre, kan tilvænningen stadig gennemføres, men vil kræve noget mere tid og tålmodighed.

Alene hjemme træning

Det er vigtigt for en vellykket træning, at hvalpen/hunden ikke opfatter ubehag ved at være alene. Derfor bør hvalpen heller ikke isoleres fra familien om natten før den er klar til det. En angst udviklet fordi hvalpen er alene om natten vil have stor betydning for forløbet af alene hjemme træningen. Der er stor forskel på hunde, og nogle hvalpe vælger tidligt selv at lægge afstand til familien når de er trætte, mens andre hvalpe har svært ved at slappe af uden næsten at ligge på tæerne af ejerne.

Disse individuelle forskelle gør, at det kræver mere arbejde at lære hvalpen med stort kontaktbehov at være alene, end den hvalp som helst vil være i fred når den er træt. Det er ofte hvalpen med det store kontaktbehov, der udvikler alene hjemme problemer, hvis ikke træningen gribes korrekt an fra starten. Derfor er det vigtigt at bruge tid og energi på træningen fra starten. En vellykket alene hjemme træning er en god investering for både ejer og hund resten af hundens liv.

Forberedelser

At være alene hjemme kræver både tryghed og vilje til inaktivitet. Trygheden kommer når hvalpen falder til, og ikke bliver udfordret med isolation for tidligt og/eller for længe af gangen.

Det er et temperamentsspørgsmål, hvor man lader hunden sove – både den første nat, og fremover. En hund der starter med at sove i soveværelset (i sin kurv), kan sagtens flyttes gradvist ud af soveværelset senere. Det vigtigste er ikke at isolere hunden. Hvis man vælger, at den ikke skal sove i soveværelset, kan man lægge sig på en madras ved siden af hunden den første tid. Når hunden ikke længere har brug for at ligge tæt op af ejeren – ofte i løbet af 1-5 nætter, kan man sætte et gitter imellem sig selv og hunden, eventuelt i en døråbning. Bliver hunden urolig kan man lægge en arm ind til den gennem gitteret. I løbet af ganske kort tid kan man flytte madrassen længere væk – og skulle gerne kunne vende tilbage til soveværelset i løbet af 1-3 uger.

Inaktiviteten kræver en del forberedelse. Døgnrytmen bør være det første, man arbejder på, i de tilfælde hvor hunden skal være alene hjemme i det samme tidsrum hver dag (hvilket er tilfældet i de fleste familier). Fra første morgen bør man stå op 2-3 timer før man planlægger at hunden senere skal efterlades alene. Hunden tilbydes nu roligt samvær og aktiviteter, som rolige gåture, søg efter foder i haven eller et område nær hjemmet samt andre småopgaver. Det er vigtigt, at hvalpen ikke stresses med vilde aktiviteter som boldkast ol. inden den skal være alene. Fra det tidspunkt hvor hvalpen skal være alene, når træningen er afsluttet, er der ingen aktiviteter, den lukkes i haven eller kommer på gaden når den virker urolig (skal tisse), men ellers bør man læse eller beskæftige sig med andre ”stille”, og for hunden, uinteressante aktiviteter. Efter 4-5 timer (realistisk tidsrum for en større hvalp at være alene) tilbydes igen aktivitet i form af gåture, fodersøg leg osv.

Efter få dage sover de fleste hvalpe det meste af den ”inaktive” tid. Nu vælger mange hvalpe at lægge sig for sig selv af og til, og det vil gøre alene hjemme træningen en del nemmere. Et gitter i en døråbning kan nu bruges til at adskille hvalpen fra dig i kortere perioder af den ”inaktive” tid, når hvalpen er træt. Det er vigtigt at træningen foregår uden protester fra hvalpen, da man ellers er gået for hurtigt frem. Når hvalpen gerne lægger sig og slapper af på det planlagte tidspunkt, kan man begynde at forlade hjemmet i kortere perioder af gangen. I starten ganske få minutter, men intervallet kan øges til en hel formiddag i løbet af nogle uger.

Det er vigtigt, at alene hjemme træningen tilpasses den enkelte hund. Nogle hunde vil have brug for 2 eller 3 gange så lang tid som det skitserede. Det vigtigste er, at hunden føler sig tryg, og er træt, når den forlades. Man skal tage små skridt, og gerne mindre skridt end hunden er trænet op til. Hvis du føler, at hunden ikke ”opdager” alene hjemme træningen, gør du det sandsynligvis korrekt.

Forslag til aktiviteter og træningsplan ved alene hjemme problemer (separationsangst)

Uanset om hundens alene-hjemme problem skyldes kedsomhed/frustration eller en regulær angst for at være alene, vil det være nemmere for hunden at acceptere situationen, når den er træt og villig til inaktivitet. I det følgende er beskrevet forslag til hverdagsaktiviteter, som kan hjælpe hunden af med noget af sin overskudsenergi samt et træningsprogram for alene-hjemme tilvænning.

Forslag til daglige aktiviteter, som aktiverer og trætter hunden

Gåture er naturligvis obligatoriske. Hunden skal have mulighed for at komme ud og orientere sig i omgivelserne og få nye oplevelser hver dag. Det er en god ide at variere turene fra gang til gang, så både ruten og området varierer lidt. Både hunde og mennesker bruger mere energi på nye oplevelser end på rutineopgaver, og hunden skal gerne være rolig og villig til inaktivitet, når den forlades.

Det trætter at løse opgaver. Lad hunden få en chance for at løse de små problemstillinger der opstår undervejs på turen.

  • Hvis I kommer på hver sin side af en lygtepæl med hundesnoren imellem jer, bør hunden selv finde om på den “rigtige” side, før I kan gå videre.
  • Hvis/når hunden løber løs ændrer du retning oftere og mere uforudsigeligt, så hunden bliver nødt til at holde øje med, hvor du er henne for at følge med.
  • Når hunden trækker i snoren står du stille og venter til hunden kigger på dig og linen slækkes, før du går videre osv.

På den måde bliver de “kedelige” ture en mental udfordring for hunden, og som bonus får du en mere opmærksom og velopdragen hund.

Lad hunden arbejde for føden. Hvis hunden har overskudsenergi, er der ingen grund til at servere foderet i en skål – ganske gratis. Noget af dagens ration kan bruges som belønning ved indkald og andre kendte kommandoer, og resten kan man sprede ud over græsplænen, en nærliggende fodboldbane eller inde i boligen og lade hunden selv finde det. Man kan også gemme foderet i skyllede tørrede mælkekartoner, paprør, aktivitetslegetøj osv.

Forslag til træningsplan

Nogle hunde begynder allerede at blive stressede og utrygge, når ejeren gør sig klar til at gå. Hvis det er tilfældet, skal man starte træningen med at fokusere på de rutiner, man har forud for at hunden forlades. Man kan f.eks. pakke tasken og lægge de ting man skal bruge frem dagen i forvejen. Ting, man normalt kun foretager sig på vej ud af døren, kan blive en del af andre daglige gøremål. F.eks kan man lægge pungen i tasken og putte nøglerne i frakkelommen, inden man sætter sig til at drikke kaffe eller tømmer opvaskemaskine. Man kan tage overtøj på, inden man sætter vasketøj over eller vander blomster, og så tage overtøjet af og hænge det på plads igen. Alle de aktiviteter, der skærper hundens opmærksomhed og gør den stresset, fordi de normalt fører til at den forlades, kan på denne måde kobles med andre aktiviteter og bliver dermed ligegyldige for hunden igen.

Når hunden er vænnet til at disse aktiviteter er “ufarlige”, kan den egentlige alene-hjemme træning begynde.

Det er vigtigt at hunden er rolig/træt når man træner, da det vil gøre den mere villig til at være inaktiv og separeret fra ejeren.

  1. Tag overtøj på og gå hen til yderdøren. Åbn døren og luk den igen. Dette gentages adskillige gange, som tommelfingerregel 3-4 x efter hunden er holdt op med at reagere på aktiviteten. Herefter tager man overtøjet af igen og fortsætter med sine sædvanlige gøremål. Hunden ignoreres, men hvis den bliver mere og mere stresset i løbet af træningsseancen er den ikke træt nok, eller også er de forskellige aktiviteter fra forrige afsnit ikke trænet grundigt nok. Denne træningsseance gentages flere gange dagligt, indtil hunden er uinteresseret, herefter fortsætter man til næste punkt.
  2. Nu går man ud af døren og ind igen, men ellers forløber træningen som beskrevet i punkt 1
  3. Det er nu tid til at lukke døren udefra og åbne den igen, men ellers forløber træningen som beskrevet i punkt 1
  4. Når hunden er uinteresseret i at man går ud af døren og lukker den udefra, kan man blive stående udenfor i 2-3 sekunder, før man går ind igen. Det er vigtigt ikke at vente for længe. Hvis hunden begynder at blive urolig indenfor, er man gået for hurtigt frem, og må hoppe tilbage til punkt 1.
  5. Herefter kan intervallet øges med få sekunder af gangen – det er dog en god ide at variere tiden, så man af og til kommer ind igen efter ganske få sekunder. Fra dette punkt behøver man ikke gentage seancerne flere gange lige efter hinanden, men må gerne gå uden for døren flere gange i løbet af dagen.
  6. Når hunden er ligeglad med at være alene i 2 minutter, kan man begynde at øge intervallet med 1-2 minutter ad gangen. Det er vigtigt at gå ganske langsomt frem, da dette er den sværeste del af træningen, og en grundig træning her vil gøre resten af træningen hurtigere og nemmere. Hvis man går for hurtigt frem og hunden bliver urolig, må man hoppe tilbage til punkt 1.
  7. Når hunden kan være alene i nogle minutter, kan man begynde at gå ud med skraldet, hente posten osv. Senere i forløbet kan man så nå en tur til bageren/købmanden osv. Her er det også vigtigt at variere tiden, så man af og til kommer tilbage efter ganske få minutter.
  8. Når hunden kan være alene i ca. ½ time, kan man øge tiden med ca. 10 minutter ad gangen, og når den kan være alene i 1-2 timer, kan man øge med ca. ½ time ad gangen.

De fleste hunde kan trænes op til at være alene hjemme 5-6 timer dagligt, nogle hunde længere. Hvis man er længere tid væk fra hunden, end den er klar til, må man bruge hjælp fra familie, naboer eller venner til at passe den nogle timer om dagen. Det bedste er, at de er sammen med hunden det sidste stykke tid inden man kommer hjem, så hunden ikke skal forlades flere gange i løbet af dagen.

Hvis hunden er så bange for at være alene, at det umuliggør en træningsplan som den skitserede, kan den have behov for medicinsk hjælp eller måske et nyt hjem, hvor den ikke behøver at være alene hjemme. Tal med dyrlægen om, hvilken løsning der er den bedste for dig og hunden.

PRODUKTER I NETBUTIKKEN DER KAN HJÆLPE MED ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUND KLIK HER>

PRODUKTER I NETBUTIKKEN DER KAN HJÆLPE MED ADFÆRDSPROBLEMER HOS KAT KLIK HER>