Utilfreds kunde (forhenværende)

Beskyldt for at være fræk og truet med offentlig udstilling.

Baggrunden for nedenstående korrespondance var en hundeejer som kom og fik sin hund kemisk kastreret. Dette gøres ved at indføre et implantat under hundens hud.

Implantatet afgiver så et hormonlignende stof, som blokerer for det mandlige hormon testosteron. Hunden bliver herefter steril i 6-12 måneder. Effekten indtræder efter 4-6 uger.

Hundeejeren var bekendt med effekten, da hun havde prøvet det på hunden tidligere.

Små 2 måneder efter behandlingen var foretaget blev jeg kontaktet af hundeejeren som ikke mente, at hunden var blevet steril og hvad vi skulle gøre ved det.

For at give hundeejeren den bedst mulige hjælp kontaktede jeg Virbac Danmark, som er det firma, der forhandler suprelorin som implantatet hedder.

Virbac Danmark oplyser at de har hørt om manglende effekt tidligere. Det ville sandsynligvis være tale om at implantet røg ud igen, da man fjernede kanylen efter indføringen.

Virbac anbefalede, at der blev udtaget en blodprøve på hunden, hvor man målte testosteron niveauet. Hvis der ikke havde været effekt af den kemiske kastration ville Virbac betale for blodprøve undersøgelsen og betale for en ny behandling.

Hundeejeren oplyses om dette og hunden kommer ind til kontrol og udtagning af blodprøve. Allerede ved konsultationen kunne jeg mærke, at hundens testikler var mindre end jeg forventede, men ejer oplyser, at de ikke er så små som hun kunne huske fra tidligere.

Blodprøve udtages og sendes med kurér til laboratoriet i Tyskland.

Svaret kom efter et par dage. Testosteronniveauet var lavere en hos en tæve. Hunde var altså korrekt kemisk kastreret og behandlingen havde virket efter hensigten.

Efter udsendelse af regningen for undersøgelse udspillede der sig følgende mail korrespondance med hundeejeren:

Hej Ole.
Jeg har modtaget en faktura nr 46xxx på blodprøve ang. vores hund Sxxxxx og hvor vidt ampullen der skulle sterilisere ham virkede. Jeg havde ikke forstået at jeg skulle betale for det, synes måske nok du kunne ha oplyst mig om at det var for egen regning og ligeledes om prisen. Fakturaen er betalt, men synes lige du sku vide at jeg ikke er tilfreds.
Hilsen hundeejeren.

 

Hej Hundeejer

Hvem synes du så skal betale ?

 

Du burde være bedre til at underrette, det er det jeg mener og synes faktisk ikke du behøver at være direkte fræk!!! Vær venlig at slette vores journal da du aldrig vil se os igen og skal nok gøre mit til at andre får høre dit svar.

 

Det er da ikke at være frækt at spørge om det. Du fik at vide at firmaet der producerer suprelorin ville betale hvis medicinen ikke havde virket.
Det tyske laboratorium påviste
så at virkningen har været upåklagelig.
Så er det selvfølgelig ikke firmaet der skal betale, men hunde ejeren.
Hvis det gir mening, må du da gerne sprede det rygte.
Du mener måske, at dyrlægen skal betale ?

Med venlig hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.