Urenlig hund

Hunden skider og tisser på gulvet hver nat!

Hejsa

Vi har en snart 8 årig tæve af racen Cocker spaniel. Vi lufter den

jævnligt henover dagen – giver den tilpas med mad og drikke og

ingenting efter klokken 18 – og alligevel tisser den og skider på

gulvet HVER nat, den vækker os meget tidligt 4-5, når skaden er sket

– ved snart ikke vore levende råd, det er et meget stort og ulækkert

problem. Hvis ikke vi kan ændre det, ender det med, at vi må skille

os af med den, hvilket ville være meget trist. Håber I kan hjælpe –

1000tak 🙂

Mvh

Kirsten

Hej Kirsten

Hvis du vil have din gamle hund gjort renlig, skal du lave om på dine rutiner.

Du er nødt til at gøre en ekstra indsats, i hvert tilfælde i en periode.

Det er fint, at du lufter din hund jævnligt gennem dagen og også, at den ikke får mad efter kl. 18.

Jeg kan forstå, at den normalt besørger ved 4 til 5 tiden om morgenen.

Nu ved jeg ikke hvornår du lufter hunden sidste gang, men jeg vil foreslå, at du sætter vækkeuret til kl. 2 eller 3 og lige giver din hund en kort luftetur, inden du går i seng igen.

Dette tror jeg vil gøre din hund renlig.

Du kan også anvende nogle af de råd der er beskrevet i følgende artikel>

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Hej Ole

Mange TAK for svaret – det vil jeg prøve, håber dog ikke at jeg fortsat skal op hver nat 😉

Med venlig hilsen

Kirsten

Hej Kirsten

Giver du en tilbage melding om hvordan det går med hunden?

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Hej

Det vil jeg gøre 🙂

Mvh

Kirsten

Hej

Vi arbejder fortsat på sagen. I øjeblikket skal den luftes med cirka 3 timer mellemrum døgnet rundt – kan det virkelig passe, tænker jeg.

Tænker også at den måske har fået en dårlig vane med, at den tror, at det er OK at besørge både det ene og det andet indendørs. Hvordan

Vænner man den af med det

Mvh.

Kirsten

Hej Kirsten

Når du så lufter den med 3 timers mellemrum går det så uden uheld?

Venligst

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik

Hej igen

Ja det går godt for det meste. Men i dag, til trods for, at den var blevet luftet sked den på køkkengulvet i et ubemærket øjeblik – dårligt vane, virker som om den finder det ok, men er alligevel flov, når den bliver skældt ud, ved snart ikke hvad vi gør!

Tænkte på foderet, hvor meget og hvor tit?

Tak for din tålmodighed 🙂

Mvh

Kirsten

Hej Kirsten

Jeg kan forstå, at det trods alt allerede er blevet lidt bedre med at få din hund gjort renlig.

Det er rigtigt godt. Der er dog en ting som du gør forkert. Du skal ikke skælde din hund ud, når der sker et uheld.

Når hunden virker som om den er flov, er det ikke fordi, den er flov over at have skidt på gulvet. Din hund reagerer bare på dit kropssprog eller det, at du skælder den ud og dukker nakken på grund af dette og ikke fordi den forstår, at du skælder den ud, fordi den har skidt inde.

Det du skal gøre i denne situation er at tage hunde ud, hvor den skal besørge og rose den derude.

Indenfor gør du bare rent uden at lave et stort nummer ud af det. Brug eventuelt også en lugtfjerner, som du kan læse om på dette link her>

Fortsæt med de tre timers mellemrum mellem lufteturene. Husk at rose hunden til skyerne, når den besørger det rigtige sted. Ha’ en godbid med som du giver hunden umiddelbart efter den har besørget.

Glæd dig så over, at en hvalp ofte skal luftes hver 30 minut, så du er jo kommet rigtigt langt med din voksne hund allerede.

Der er udsigt til at din hund nok med tiden skal blive normalt renlig.

Prøv at skrive igen, når der gået en uges tid, så skal jeg guide dig videre i processen med at få en renlig hund.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik