Tynd mave i tre dage hos hund

Hvad skal jeg gøre? Min hund har haft tynd mave i 3 dage.

Besked:
For 3 dage siden startede det. Der pib han og der kom kun vand ud.
I går pib han kun nogle gange og der var let mere afføring glat ikke
kun vand
Han ryster let, når det er tæt på afføring
Mig og min datter går ud med ham hver anden time
Undskyld hunden er: Cavalier King Charles spaniel 4 – 5 år
I dag har han gjort det en gang i stuen og en gang på trappen 🙁
Hvor min datter ikke nåede at bærer ham ud
Han piber ikke i dag og han spiser tørkost og drikker vand
Jeg håber i / du kan hjælpe med hvad vi skal gøre
Med venlig hilsen Laila og Laban og datter

Hej Laila.

Det er positivt, at han vil spise og drikke.

Det jeg vil anbefale dig at gøre med din hund med diarre er følgende:

1. Giv ham et døgn, hvor han ikke får noget at spise overhovedet. Dog fri adgang til vand.

2. Herefter giver du den letfordøjeligt foder i små portioner flere gange dagligt i et par dage.
Et letfordøjeligt foder kunne være Specific CID. Du kan læse mere om dette foder m.v. på dette link>
Du kan også selv lave et letfordøjeligt foder. Det kunne bestå af kogte æg, kogte ris, franskbrød og kogt kylling.

3. Det kunne også være en god ide at give den et tilskud af probiotika. Dette kunne f.eks. være Canikur Pro, som du kan læse om her>
Følger du ovenstående anvisninger, vil din hund med stor sandsynlighed være rask i løbet af ganske få dage.

Er den ikke det eller bliver den tiltagende svagere, skal du tage til dyrlæge med din hund.

Held og lykke med behandlingen.

Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik