Tilskud til halte heste

Fodertilskud til halte heste.

Når din hest er blevet udredt med et halthedsproblem, der relaterer sig til et eller flere led og/eller sener er behandling af tilstanden, den næste udfordring du står overfor. Arbejdsfritagelse er den første logiske mulighed. En ændret skoning kan i nogle tilfælde hjælpe hesten til at føle sig bedre tilpas, dog uden at gøre noget ved selve haltheden.

Det næste logiske skridt at tage er at give hesten et tilskud af midler, der har vist sig gavnlige for hestens led og/eller sener. Injektioner er også en mulighed, men tilskud givet gennem munden kan være et godt supplement til injektioner og kan i visse tilfælde stå alene.

Det bør du se efter inden du vælger et tilskud.

De fleste tilskud til hestens led indeholder en eller flere af følgende ingredienser. Glucosamin, chondroitin, MSM og hyaluronsyre. Der findes dog andre tilskud, der indeholder stoffer som f. eks. devil’s claw, Yucca og grønlæbet muslinge ekstrakt.

Glucosamin

Glucosamin har en langsomt indsættende effekt ved ledlidelser hos heste. Det skal gives i en længere periode inden der er synlig effekt af tilskuddet. Det har en positiv beskyttende effekt på leddets brusk.

Glucosamin givet gennem munden har vist effekt på symptomerne på kroniske ledlidelser hos heste. Undersøgelser har ligeledes vist nedsat behov for antiinflamatorisk medicin til at fjerne smerterne hos hesten, når den samtidig får et tilskud af glucosamin. NB: Glukosamin er receptpligtigt i Danmark, men ekstrakt fra den New Zealandske grønlæbede musling indeholder en stor mængde naturligt forekommende glucosamin. Derfor er tilskud indeholdende grønlæbet muslinge ekstrat fritaget for receptpligten.

Chondroitin Sulfat

Chondroitin sulfat [CS] er den mest almindelige glycosaminoglycan som findes i ledbrusken hos voksne heste. CS er et langsomt virkende sygdoms modificerende stof, der har evne til at nedsætte virkningen af de enzymer, der er involveret i betændelsesreaktionen og vævs ødelæggelsen.

MSM

MSM, eller methylsulfonylmethan, er et naturligt forekommende stof, der indeholder svovl. Svovl forekommer i alle levende organismer.

Svovl har en lang historie som et helbredende stof. Svovls antiinflammatoriske egenskaber er påvist overfor en lang række sygdomsmæssige tilstande herunder også overfor arthritis, muskel og ledsmerter. Man kender dog ikke virkningsmekanismen bag denne helbredende effekt.

I den seneste tid er en del sportsfolk og hesteatleter begyndt at anvende MSM til at nedsætte smerter forbundet med skader som fibersprængninger og ledsmerter ved forvridninger. Mange anvender MSM som salve eller gel ved smerter i albuer, ankler og skulder, samt ved seneskader.

Hyaluronsyre

Hyaluronsyre findes naturligt i bindevæv, hud, øjets glaslegeme og navlestrengen hos alle pattedyr. Der findes også en høj koncentration af hyaluronsyre i ledvæsken. Herudover danner det hovedingrediensen i specielle bakteriers cellevæg. Hyaluronsyren der dannes i disse bakterier er af samme beskaffenhed som den hyaluronsyre, man ser hos pattedyr. Hyaluronsyre findes til injektion og i nogle produkter beregnet til at give gennem munden.

Hyaluronsyre er mest anvendelig ved akutte tilstande med ledhævelser med akutte ledsmerter.

FOR AT SE FODERTILSKUD SOM FOREBYGGER OG BEHANDLER HALTHEDER HOS HESTE KLIK HER>