Tema om hestens syn 4

Ved dressur ridning anses det for udtryk for hestens gode samarbejdsvilje med rytteren, når den kan rides med hovedet i lodret holdning. Dette erDressur-billede faktisk nok mere sandt, end man skulle tro. En hest med hovedet i lodret holdning er ude af stand til at se, hvad der er foran den. Den er altså nødt til, at stole på rytterens kommandoer for ikke, at støde ind i et træ eller en barriere.

Når hesten nu næsten intet ser med hovedet i denne holdning er det vigtigt, at rytteren i det mindste ser op og lige ud, da den ene af rytter – hest kombinationen gerne skulle kunne se, hvad der opstår på vejen. Hestens synsfelt med hovedet i denne holdning forklarer også, hvorfor rigtig mange heste finder det ubehagelig, at gå med hovedet i denne unaturlige lodrette holdning.

Er en hest nærsynet?
Forskere har undersøgt om heste er nærsynede. Dette er gjort med en række billeder, hvor man oplærte hestene til, at vælge billeder med lodrette striber skiftevis hvid og sort. Herefter gjorde man gradvist striberne smallere og smallere indtil hestene ikke længere kunne se striberne. Herved fandt man, at hestene havde ca. 20/30 syn, mens et perfekt syn hos mennesker regnes for, at være 20/20. Dette betyder, at hesten i hvert tilfælde ikke er nærsynet.

Kan heste se I mørke?
En hest ser måske ikke så godt som en ugle om natten, men den ser dog meget bedre end de fleste mennesker. Hestes øjne er rimeligt følsomme overfor svagt lys. De kan derfor let se om natten. Det er også værd, at notere sig, at heste hurtigt kan kompensere for større forskelle mellem skygge og lys. Årsagen til at heste ofte tøver, hvis de skal gå fra et rum med god belysning gennem en dør eller port til et rum eller boks med nedsat belysning skyldes, at hesten lige skal have justeret synet til det mørkere rum. Med træning i disse situationer lærer hesten, at stole på føreren selvom den ikke selv straks kan se, hvad der foregår.

Farve syn
Hestens farvesyn har været genstand for undersøgelser og man har vel ikke alle svarene endnu. Anatomien i hestens øjne viser, at den har både tap og stavceller. (tap cellerne er de celler i øjnene, der er ansvarlig for farvesynet). Mennesker har flere tap celler end de fleste andre dyrearter. Heste ser med sikkerhed nogle farver, men sammenlignet med mennesker er de farveblinde i den forstand, at de ikke ser så mange farver som vi gør. Meget tyder på, at heste har besvær med, at se røde og grønne farver (rød/grøn farveblind).

Læs artikel 1 i serien om hestens syn klik her>

Læs artikel 2 i serien om hestens syn klik her>

Læs artikel 3 i serien om hestens syn klik her>