Tema om hestens syn 3

Hvorfor kan en hest blive bange for en genstand den har set på vej ud på f. eks en skovtur og når man så vender om og rider hjem er genstanden pludselig farlig? Dette skyldes simpelthen, at genstanden ser anderledes ud på vej tilbage og hesten skal have tid til, at overbevise sig selv om, at der ikke er tale om et hesteædende uhyre.

Hvis man f.eks. rider over et vandløb for anden gang, men denne gang fra den modsatte side, opfattes dette af hesten som et helt andet vandløb. Hvis din hest har passeret mange vandløb tidligere er dette ikke noget stort problem for din hest. Men er den først lige begyndt, at lære at passere et vandløb, er det nødvendigt, at give hesten god tid til at undersøge forholdene.

Dybde opfattelse.
Opfattelsen af, at en hest har en dårlig dybdeopfattelse hviler hovedsagligt på, at deres øjne sidder på siden af hovedet. Der er dog en del problemer ved denne opfattelse.

For det første, hvis man kun ser forskellige genstande med det ene øje giver dette alligevel en vis grad af dybdeopfattelse. Desuden er hestens øjne placeret en lille smule foran på hovedet, hvilket betyder, at der er 55 til 65 graders overlapning af hvad hvert øje ser. Så udover det monoculære syn, har hesten en god portion binoculært syn (den del af synet, hvor øjnene arbejder sammen). Det binoculære syn giver hesten opfattelse af dybde.

En af de metoder en hest benytter sig af for, at opfatte dybde i landskabet er ved, at hæve og sænke hovedet og dreje det lidt til side. En praktisk anvendelse af hestens måde at få dybdeopfattelse på er ved, at lade hesten have rimeligt løse tøjler, når du skal springe en forhindring eller passere tæt forbi en genstand. Dette vil gøre det meget lettere for hesten, at udføre opgaven, når den har frihed til, at bevæge sit hove og dermed bedømme afstanden.

På trods af, at heste har et blindt område lige foran deres mule, bagved deres hale og de lave dele af deres ryg, når den har hovedet lige ud, skal der kun en lille drejning af hovedet til før hesten også kan se, hvad der befinder sig på disse områder.

Man kan faktisk godt konkludere, at på et givet tidspunkt ser en hest betydeligt mere end du selv gør.

Hvis din hest pludselig stopper op og løfter sit hoved, kan du være helt sikker på, at din hest har set noget du ikke selv har fået øje på.

Hvis vi skal vide, hvad hesten ser, er vi nødt til, at se på hvad der er foran hesten, men også hvad der er til siderne og bagved hesten. Mennesker har tendens til tunnelsyn og koncentrerer sig derfor hovedsagligt om, hvad der er foran dem. Dette i modsætning til hesten, der ser hele vejen rundt.

Det relativt lille blinde område foran hesten, giver dog nogle store praktiske udfordringer for den, der rider på hesten.

Der er set ulykker med dressurheste, der er støt frontalt sammen som om de slet ikke havde set hinanden. På disse heste er der foretaget opftamoskopi af deres nethinde lige efter sammenstødet for at undersøge deres synsfelt. Det er herved påvist, at hestens synsfelt er ned langs dens næse og den blinde plet er omtrent af størrelse som en hest.

Hvis man rider en hest på biddet med dens hoved i lodret position, som man ser det ved dressur øvelser, ser hesten direkte ned i jorden. Det perifere syn er stadig intakt, men hesten er blind for, hvad der foregår foran den.

Læs artikel 1 om hestens syn klik her>

Læs artikel 2 om hestens syn klik her>

Læs artikel 4 om hestens syn klik her>