Hestens synsopfattelse

Der eksisterer mange myter om hestens synsopfattelse og dens oplevelse af omverdenen. Igangværende forskning på området giver os dog efterhånden større indsigt i hestens synsopfattelse og ændrer dermed måden vi træner og rider hestene på.

Der findes ufattelig mange misopfattelser om måden en hest ser på. En af myterne er, at en hest ser verdenen i sort og hvid. En anden er, at de skulle være dårlige til at se om natten. De skulle være nærsynede og de skal se en ting fra både højre og venstre side for at få en korrekt opfattelse af objektet. Herudover mener nogle, at heste ikke har nogen opfattelse af dybde i synet.

Hvis dette virkeligt var sandt, ville nogle heste ikke udvise modvilje mod bestemte farver. De ville ikke være i stand til, at græsse om natten uden hele tiden, at støde ind i ting. De ville ikke flygte fra en hund, der var flere hundrede meter væk. De ville ikke reagere på foderspanden medmindre de så den fra begge sider. Herudover ville de ikke være i stand til, at hoppe over forhindringer eller stoppe brat op foran en forhindring eller så mange andre ting, vi ser heste gøre dagligt.

Da heste åbenbart kan gøre alle disse ting, må der være noget der er gået galt for de mennesker, der har den opfattelse af hestens synssans.

Ændrede holdninger.
Myterne begynder, nar nogen begynder at indføre træningsteknikker baseret på en teori om hestens synsopfattelse. Man prøver metoden og det ser ud til at virke. Herefter spredes rygtet videre og inden længe er der opstået en myte om hestens synsopfattelse. Problemet her er, at træningsmetoden kan være god nok, men teorien bag træningsmetoden kan være helt forkert.

Men hvordan skal vi finde ud af hvordan en anden dyreart som hesten ser, når vi ikke engang ved hvad et andet menneske ser? Prøv at tænke på hvordan en skoledreng eller skolepige kan have ualmindeligt svært ved at følge undervisningen indtil nogen finder ud af, at de ser dårligt og de får briller og for første gang ser klart, hvad der står i skolebøgerne.

Heldigvis lærer vi mere om hestens syn hele tiden. Vi sammenligner anatomien af hestens øjne med menneskets og bruger nogle af de samme instrumenter. Herudover laves der gennemtænkte kontrollerede forsøg med hestens syn, så man undgår fejltolkninger, der så let ellers kan opstå.

Det viser sig, at heste ser verdenen meget på samme måde som vi gør. Der er dog et par enkelte undtagelser som jeg vil komme ind på i næste artikel.

Læs den anden artikel i serien om hestens syn, klik her>

Læs den tredje artikel om hestens syn klik her>

Læs den fjerde artikel om hestens syn klik her>