Syg hund i Indonesien

Syg hund med betændte øjne i Indonesien.

Hvad vil du spørge om?
Syg hund

Skriv dit spørgsmål her
Hej! Dette spørgsmål er nok lidt noget andet end du plejer at få, men jeg håber du kan hjælpe mig alligevel.
Jeg er i Indonesien i øjeblikket på en lille og isoleret ø uden dyrlæge eller lignende. Jeg bor hos en lokal familie, som har en hund der er meget syg.
Den har meget pus og væske(noget af det indtørret)rundt omkring øjnene og tror den har svært ved at se på grund af det. Den harogså store åbne sår på ryggen, hovedet og og ører og vil ikke
spise(er ret tynd, synes jeg) og er meget nedtrykt og ikke særlig kontaktsøgende. Den går dog lidt rundt engang imellem, og har set den spise lidt brød, men den vil ikke spise risen den får.
Jeg vil meget gerne hjælpe den lille hundehvalp, da det jo er ubærligt at se på – men der er ikke nogen læge eller andet her, så ville høre om du har nogle råd til hvordan man behandler den uden en
dyrelæge?

Evt. husråd eller lignende – samt om du måske har en idé om hvilken sygdom det kan være? Familien ved det ikke selv, men gætter på bid fra en anden hund, men der er også 3 andre hunde i
landsbyen der har haft samme symptomer og som nu er døde, så måske det kan være en virussygdom? Hvalpen er ikke aggressiv, så det kan vel ikke være rabies tænker jeg.

Hej Selma

Det er meget vanskeligt at stille en nøjagtig diagnose ud fra de oplysninger du giver. Betændelsen fra øjnene kombineret med, at andre hunde er døde kunne godt pege i retningen af hundesyge (Canine Distemper). Specielt, hvis hunden også har tynd mave? Dette er en stort set 100 % dødelig sygdom, når hunden ikke er vacciineret.

Sårene på ryg, hoved og ører skyldes mere sandsynligt parasitten som f.eks. lopper og mider.

Jeg tror det bedste i kan gøre for hunden er at aflive den, når der ikke er adgang til professionel hjælp, desværre.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

Tak for svar.
Jeg kan ikke se om den har tynd mave, så det er ikke til at vide – ved dog at den har været syg med sår på kroppen i 2 uger, og at øjenbetændelsen var der et par dage før sårene kom. Ved du noget om hvor længe der går før smitten er sket, til hunden dør? Tænkte også om det kunne være skab – og det er vel også dødeligt, når det ikke behandles med medicin?
Jeg synes helt klart også det bedste ville være at aflive hvalpen – problemet er bare at det er en helt anden kultur, og deres forhold til dyr her er meget anderledes og eftrsom jeg er en gæst der er blevet inviteret ind i deres hjem, så tror jeg det ville være lidt for voldsomt at fortælle dem at de skal slå deres hund ihjel. Er der noget man kan gøre for at lindre symptomerne, så den ikke lider så meget så længe det varer? Jeg har prøvet at sprøjte noget klorhexidin i nogle af sårene med betændelse i(og det er begyndt at se lidt bedre ud), men det er specielt øjenbetændelsen der generer den kan jeg se – er der nogle husråd mod det?

 Hej Selma
Normalt går der en til to uger fra smittetidspunktet til hunden dør. Men det afhænger meget af hundens immunstatus overfor sygdommen. Og nej igen. Der er ikke noget du kan gøre udover at tage lidelserne fra hunden.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.