Sukkersyge hos hund
Sukkersyge/diabetes.
Patologi – Sukkersyge hunde/diabetes mellitus.
Hvad er sukkersyge hos hund?
Sukkersyge (diabetes mellitus) er en tilstand, hvor indholdet af glukose (sukker) i blodet er forøget pga. mangel på insulin. Insulin er et hormon, som gør glukose i stand til at komme ind i kroppens celler. Cellerne bruger glukose som energikilde. Pga. manglen på insulin kan glukosen ikke komme ind i cellerne, og indholdet af glukose i blodet stiger. Cellerne vil begynde at bruge protein og fedt som energikilder. Dette får hunden til at spise mere, men samtidig kan hunden alligevel tabe sig i vægt, fordi foderet ikke udnyttes optimalt.
Hvis din hund har sukkersyge, har den en reduceret evne til at udnytte glukose som energikilde.
Årsager til sukkersyge hos hund:
- Race
Nogle hunde er genetisk disponeret, f.eks. beagle, gravhund, mini schnauzer, puddel, rottweiler, skotsk terrier, cairn terrier og keeshond. - Alder
Ældre hunde udvikler oftere sukkersyge end yngre hunde. - Køn
Tæver udvikler dobbelt så ofte sukkersyge som hanhunde. - Vægt
Overvægtige hunde har en øget risiko for at udvikle sukkersyge. - Medicin
Visse typer af medicin som f.eks. hormoner kan øge risikoen.
Anbefalede diæter:
Læs mere om foderet som er godt til hunde med sukkersyge på dette link her>
No comments yet.