Spat eller artrose i haseled, hvad gør man?
Produktets navn som du ønsker oplysninger om
gonex mod dårlige led
Besked:
Ville høre om jeg kunne bruge dette produkt til min hest på 18 år han har en mild spat i begge bagben,han får urter til bevæge apperatet fra Lene Askim plus olie. Har i erfaring med, at produktet virker. Endvidere ville jeres creme med lettere blistrende virkning være en ide at bruge til ham?
Hej Susanne.
Lige et par spørgsmål med hensyn til spat hos din hest.
Er der taget røntgenbilleder af din hests haseled?
Er din hest halt eller hvad er symptomer på dens spat i det hele taget?
Hvad bliver din hest brugt til?
Har den nogen form for sygebeslag på bagbenene?
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
Der er ikke taget røntgen billeder, men dyrlægen der var her konstaterede, at der var væske i leddene på bagbenene, han er stiv og halter lidt, dog syntes jeg det ændre sig lidt, når han har bevæget sig et stykke tid. Endvidere syntes jeg, det virker som om, han er knap så halt når jeg har masseret ham med cai pan. Jeg har brugt ham til hyggeture i skoven de sidste 10 år og nej han har ikke sygebeslag på. Jeg har bestilt smed, så han får special sko på bagbenene. Jeg stiller mig umiddelbart ikke tilfreds med dyrlægen der var her, da hans svar var, at jeg ikke kunne gøre noget, hesten har aldrig fejlet noget eller været halt i de 10 år jeg har haft ham.
Hej Søren/Susanne
Var det ikke spat, der var blevet sagt, at hesten havde???
Spat er en kronisk ledbetændelse i hasens glideled og giver ingen væske i leddene.
Diagnosen kan kun med sikkerhed stilles ved en røntgenundersøgelse og en spatprøve.
Blev der lavet en spatprøve?? (bøjeprøve af bagbenene x 3?).
Er hesten halt ??
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik
Ok men dyrlægen sagde bare, at det var en mild form for spat, hm det kan så ikke passe kan jeg forstå, men den har væske i leddene. Han lavede ikke bøjeprøve han stillede bare diagnosen med det samme, men det med væsken i leddene kan jeg så gøre noget ved det, for som du skriver er det ihvertfald ikke spat.
Hej Søren
Har du mulighed for at tage nogle billeder af de hævelser som hesten har og maile dem ??
Spørger lige igen: Er hesten halt?
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik
Jeg kan godt tage billeder, ja han er halt og stiv træder ikke ind under sig hans led er ikke særlige hævet. Men mailer billeder snarest mulig og tak for at du gider tage dig tid til at være behjælpelig
Jeg ved ikke om du kan bruge billederne men her de
Hej Søren
Ud fra billederne ser det ud til, at din hest har galle i tallocrural leddet, som er det ægte haseled i modsætning til glideleddene i hasen.
Når der er galle er det tegn på, at der er noget galt. Ved spat og ledbetændelse af de mere kroniske former, vil man i mange tilfælde kunne varme hesten ud af dens halthed langt hen af vejen. Dette gælder ikke mindst, hvis der er tale om spat.
Det er så også det du har observeret hos din hest.
Det er for så vidt rigtigt, at hverken spat eller artrose i hestens led kan helbredes, forstået på den måde, at tilstanden ikke kan blive normal igen.
Det er dog muligt i mange tilfælde, at gøre hesten haltfri ved passende smertebehandling eller ved fysiologiske tiltag. Du har selv observeret en gunstig effekt af Caipan linement. Dette giver en varmende virkning på hestens led og du vil kunne forvente en nogenlunde tilsvarende effekt af Capsiblist, som du kan se på dette link>
Herudover kan det anbefales, at give din hest et tilskud af Equitop Gonex som du kan finde på dette link>
Dette middel er rimeligt veldokumenteret i formen biolane som effektivt ved ikke infektiøs ledbetændelse hos hest.
Herudover vil jeg anbefale nedsat arbejdskrav til hesten. Især indtil du eventuelt observerer en bedring i dens stivhed/halthed.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
Mange tak for din indsats har kun et spørgsmål tilbage er lidelsen kronisk og hvorfor opstår den vh sanne
Hej Sanne.
Det kan jeg ikke svare helt sikkert på, da det ville kræve, at jeg kendte hestens hele sygehistorie og alt andet omkring hesten. Det man dog generelt kan sige er, at når din hest er 18 år gammel, er der stor sandsynlighed for, at lidelsen er kronisk. Det er generelt sådan, at led bliver slidte med alderen og med den daglige brug af hesten. Leddene kan også blive svage ved for lidt brug. Herudover vil der være arvelige faktorer, som gør at nogle heste bare bliver slidte hurtigere end andre heste. Det arbejde som hesten udfører udgør også en væsentlig faktor i nedslidning af leddene.
Håber det er til at forstå.
Med venlig hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik
Det hele giver god mening nu han er gammel travhest, som brækkede ned psykisk for 10 år siden, idet der blev drevet rov på ham. I de 10 år jeg har haft ham, er det kun blevet til ture i skoven i langsom tempo, så måske har jeg brugt ham for lidt. Jeg vil ham kun det bedste så lige nu er det ihvertfald vigtig at han bliver smertefri.
No comments yet.