Skal man rense hundens ører?

Kun hvis din hund har problemer med ørene bør du rense dem på regelmæssig basis.

Normalt vil den ydre øregang, der er en del af huden, have en sund selvrensende effekt, hvor ørevoks, afstødte celler, bakterier og svampe kontinuerligt bliver renset ud.

Så under forudsætning af at din hund ikke har nogen problemer, vil jeg anbefale, at du ikke rører ved din hunds ører.

Der er dog et problem hos hunde, idet de i modsætning til os mennesker har både en vandret og en lodret del af øregangen:

 

Dette giver et knæk på øregangen og vanskeliggør derfor hos nogle hunde, den normale selvrensende effekt. Herudover findes der jo også hunderacer med hænge ører, som ligeledes kan have problemer med at komme af med ørevoksen og snavset i øret.

 

Rensningen foregår bedst sådan, som det vises i denne video fra Dechra:

 

Hvilken ørerens skal du så vælge?

Der findes et bred udvalg af forskellige øre rensemidler som kan lidt forskelligt. Du kan på hvert enkelt produkt læse hvad de anvendes til.