Shih tzu med åndedrætsbesvær

Åndedrætsbesvær hos 8 mdr. gammel hvalp.

Besked:

Hej,

Jeg har en hun hund, Shih tzu, på ca 8 mrd. Hun får somme tider

åndedræts anfald og samtidig tics i bagpatiet. Hun hiver efter

vejret og larmer, som hvis hun var forkølet og samtidig hopper hendes

bagende op og ned helt ukontroleret. Ved du hvad det kan skyldes?

På forhånd tak 🙂

Mvh Tine

Hej Tine.

Jeg vil på det kraftigste opfordre dig til at tage til dyrlæge med din hund, for at få den undersøgt.

De symptomer du beskriver, kan skyldes en lang række forskellige lidelser.

Der kan være tale om hjertelidelser, eventuelt medfødte. Ved hjertelidelser får din hund ikke nok ilt til kroppens forskellige væv og det vil vise sig som åndedrætsnød.

Symptomerne kan også skyldes lidelser i luftvejene. Der kunne f.eks. være tale om fejllejring af den bløde gane. Dette ville give hunden anfaldsvis åndenød, men igen der er mange muligheder, så du må en tur til dyrlæge.

Med venlig hilsen

Ole B. Jensen

Dyrlæge