Seneskedebetændelse hest
Når hesten hæver op i seneskeden.
Hej
Jeg har en 8 års DV hoppe, som hæver op øverst oppe på indvendig side af det ene forben.
Hævelsen forsvinder, når hun er ude på mark og/eller efter ridning, men lige så snart hun står stille, så begynder det lige så stille at hæve op igen.
Hun er ikke øm.
Hvad kan det være?
Det er det stykke jeg markerer med fingrene (billedet er taget lige efter ridning, så der er hævelsen væk
Mvh Jannie
Hej Jannie
Bagpå benets pibeknogle har hesten 2 bøjesener, en dybtliggende og en overfladisk. På det stykke du udpeger på billedet ligger der en seneskede omkring bøjesenerne.
Den hævelse du ser, når din hest har været i ro er med stor sandsynlighed en ophobning af væske i seneskeden.
Da væsken forsvinder ved motion er det en mild form for seneskedehinde betændelse din hest har.).
Det er dog et advarselssignal som du ikke bør ignorere, da tilstanden godt kan
forværres og hesten blive halt.
Som udgangspunkt vil jeg anbefale dig, at sætte varmebandager på benet, når hesten er på stald eller smøre den 2-3 gange dagligt med Ekylaxylsalve, som du kan læse mere om på dette link her>
Hesten bør også fritages for arbejde indtil seneskeden igen er normal.
Med venlig hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik
Tak for din uddybende forklaring.
Hvis hun skal bandageres skal hun stå med den 24/7 da jeg kun er derude en gang dagligt – er det for meget?
Og hvor lang tid skal det gå før hævelsen skal være væk?
God weekend.
Hilsen Jannie
Hej Jannie
Nej hesten kan sagtens stå med bandage på hele dagen. Du kan forsøge med at give den bandage på en 14 dages tid og uden, du bruger hesten, men den må selvfølgelig gerne komme på fold. Er det ikke bedre efter 14 dage vil jeg foreslå dig, at bruge ekylaxsalven eller
får den tilset af din dyrlæge.
Med venlig hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik
Jeg har ikke redet hende siden -men hun er på fold hver dag.
Tak for svarene.
God søndag.
Mvh Jannie
No comments yet.