Schæfer med pancreasinsufficiens

Panzym, Bio-Premium, foder og schæfer med pancreasinsufficiens.

Besked:
Jeg har en schæferhund der har fået at vide at bugspytkirtlen ikke
virker optimal, og at den skal have Panzym og diætfoder. så tænkte
jeg på om det også var en ide at give ham Bio-Premium da det vil
måske styrke hans mave, eller er der andre ting der vil hjælpe ham.
Mvh
Bjarne

Hej Bjarne

Under forudsætning af at diagnosen på din hund er rigtig, så får du ikke noget ud af at give den Bio-Premium.

Eksokrin Pankreasinsufficiens ses ofte hos Schæfere. Det er en tilstand der oftest begynder i 1-3 års alderen. Bugspytkirtlen danner ikke tilstrækkeligt

Panzym

Panzym pulver mod eksokrin pankreasinsufficiens hos hund og kat

med de enzymer, der skal nedbryde fedt i hundens foder.

Dette bevirker, at hunden på trods af god appetit taber sig og får typisk lyst, blød afføring.
Behandlingen består i at tilføre hunden de enzymer den ikke danner. Disse er tilstede i Panzym.
Herudover bør hunden have et fedtfattigt foder som f.eks Specific CRD 2.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen

Jeg tillader at skrive til dig igen.

Jeg har en schæferhund der døjer med tynd mave tit. Og min dyrlæge har taget en blodprøve, og sendt til Tyskland, for mistanke om at den døjer med sin bugspytkirtel, og resultatet er kommet, og han siger at den mangler enzymer og skal have panzym og diæt foder. Jeg tillader at sende resultatet med, hvis jeg kunne få dig til at kigge på det, som jeg læser det mangler han ikke enzymet,og gør han ikke det vil jeg købe Bio-Premium til at putte i hans foder så det kan styrke hans mave.

Mvh

Bjarne

Se laboratorieresultatet her>

Hej Bjarne

Prøvesvaret viser en tli værdi på 1,11 mikrogram pr liter, hvor normalværdien er mellem 8,5 og 35 ug/l. Blodprøven der blev taget på din hund blev formentlig udtaget efter mindst 3 timers faste.
Tli er indholdet af trypsin og trypsinogen i din hunds blod. Det er enzymer, der har stor betydning for din hunds fordøjelse og som dannes i bugspytkirtlen. Under normale forhold lækker der lidt trypsin og trypsinogen over i hundens blodbaner. Ved Eksokrin pancreasinsufficiens, hvor der er mangel på bl.a. disse enzymer, vil der lække en mindre mængde af enzymer over i din hunds blodbaner og værdien vil derfor være lavere end normalområdet, hvis din hund har sygdommen.
Din hunds værdi er for lav, hvorfor man mistænker den for at lide af eksokrin pankreasinsufficiens.
Den tolkning får jeg også ud af laboratorie svaret, at din hund har den sygdom. Nogle gange udfører man mere end en test med noget tid imellem for at bekræftige diagnosen. Det er dog ikke nødvendigt hos din hund, da den jo også har symptomer på EPI via diarreen.
Håber det hjalp dig med at få klarhed over tolkningen af laboratorieresultatet, ellers må du endelig spørge igen.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen