Probiotika hvad er det?

Probiotika til hund og kat.

Efteråret er over os, og med det kommer også en periode med mange patienter med mave-tarmproblemer.
Fokus på brugen af probiotika er steget markant de senere år, og mange dyrlæger bruger i dag probiotika som et vigtigt værktøj til både behandling og forebygning af en lang række tilstande, som ikke kun er relateret til tarmkanalen.

Probiotika bidrager til genoprettelse af normal tarmfunktion, optimering af fordøjelsen samt styrkelse af immunforsvaret.
Betydningen af ordet ”probiotika” som det bruges i dag blev defineret i 1989 af Ray Fuller, og han beskriver probiotika som værende: ”A live microbial feed supplement which beneficially affects the host (human or animal) by improving its microbial balance”.

Probiotika er altså levende mikroorganismer, som allerede findes i tarmkanalen hos alle mennesker og dyr.
De er nødvendige for fordøjelsen af næringsstoffer samt balancen i tarmens mikroflora, og har flere forskellige virkningsmekanismer:

Konkurrence om næringsstoffer
Både probiotika og patogener udnytter de samme næringsstoffer. Jo flere gavnlige bakterier der er til stede, jo færre
næringsstoffer er derfor tilgængelige for patogenerne.

Konkurrence om plads

Mange patogener i tarmen er afhængige af at hæfte fast til tarmvæggen for at undgå at blive skubbet ud af de peristaltiske bevægelser som foregår langs med tarmkanalen.

Der er kun et begrænset antal vedhæftningssteder tilgængelig, så et øget antal gavnlige bakterier eller probiotika vil resultere i færre vedhæftninger af patogene eller skadelige bakterier.

Stimulering af immunsystemet

70 % af immunforsvaret kommer fra GI-kanalen, og probiotika stimulerer produktionen af antistoffer og flere andre komponenter, som er nødvendige for et normalt og velfungerende immunsystem.

Direkte antimikrobiel effekt

Produktionen af mælkesyre giver ugunstige forhold for patogener, mens det stimulerer væksten af de gavnlige tarmbakterier, som foretrækker et mere surt miljø.
Alle disse mekanismer fører til en forbedret fordøjelse samt balance i tarmsystemet, som i sidste ende medfører velvære hver dag.
Det vigtigste at være opmærksom på er, at probiotika KUN er probiotika hvis der er tale om levende bakterier.

For at kunne garantere en gavnlig effekt skal bakterierne være levende samt tilstede i de rette mængder.
I EU er den eneste probiotika godkendt til hund og kat Enterococcus Faecium, og minimumskoncentrationen er 109 CFU/kg. Mange produkter på markedet indeholder ikke den rette (lovlige)
probiotika eller de rette mængder af levedygtige bakterier. Andre produkter tilsættes fermenteringsprodukter eller ekstrakter deraf. Et fermenteringsprodukt er et ekstrakt fra det miljø hvor bakterier er blevet dyrket (fermenteret).

Det er med andre ord ikke egentlige levedygtige bakterier, og derfor vil et fermenteringsprodukt ikke have de samme gavnlige effekter som et produkt indeholdende en høj
koncentration af levedygtige probiotiske bakterier.

Når det kommer til at sikre den gavnlige effekt af et tilskud med probiotika, er det yderst vigtigt at en tilstrækkelig mængde levedygtige bakterier når frem til det område i tarmen hvor de har deres effekt.

Derfor skal den ideelle probiotika være i stand til at modstå det syreholdige miljø i den forreste del af ventriklen, da den højeste koncentration af mikrofloraen og området med størst effektivitet er i tyktarmen.
Den bedste måde at sikre maximal effekt ved brugen af probiotika er ved at vælge produkter af en høj kvalitet indeholdende den rette probiotika og i de rette mængder.

PRO-Kolin+
– er en meget velsmagende pasta, indeholdende probiotika,

prebiotika, kaolin og pektin til hurtig hjælp ved fordøjelses-
problemer. Tilsat kunstig oksekødssmag og fås i en meget klientvenlig sprøjte med låsering.

Synbiotic DC
– er en højkoncentreret pre- og probiotisk kapsel til naturlig løsning af
ubalancer i tarmkanalen. Årsager til ubalancer (dysbiose) kan fx være
medicinsk behandling, kennelophold, rejse, ændringer i foderet eller
decideret sygdom i mave-tarm-kanalen.
Compliance er enormt vigtigt når det kommer til at bruge
tilskudsprodukter til hund og kat. Den nemmeste måde at sikre ens
hund eller kat er derfor ved at fodre med et såkaldt probiotisk foder.

ProBiotic LIVE
– er et Super Premium hunde- og kattefoder indeholdende minimum én million levedygtige bakterier pr. kg samt
100 % naturlige ingredienser af højeste kvalitet. Alle proteinkilder er hydrolyserede, og foderet har derudover et højt
indhold af frisk lakseolie.
ProBiotic LIVE tilbydes i forskellige smagsvarianter til alle vægtklasser og alderstrin for at imødekomme enhver
patients behov. Serien indeholder tre varianter til små hunde (<10 kg), fem varianter til hunde over 10 kg samt tre
varianter til kat.