Har din hund en meget tør snude?

Så kan det være, at den har en autoimmun lidelse som hedder pemphigus.

Pemphigus hos hund:

Pemphigus er den generelle betegnelse for en gruppe af autoimmune hudsygdomme som giver sårdannelse også kaldet ulceration og skorpedannelse i huden, såvel som dannelsen af væskefyldte blærer og cyster (vesikler), og pus fyldt læsioner (pustler).

Nogle typer af pemphigus kan også påvirke hudvævet i tandkødet. En autoimmun sygdom er kendetegnet ved tilstedeværelsen af autoantistoffer, der er produceret af hunden selv, men som virker mod kroppens raske celler og væv – lidt ligesom hvide blodlegemer der bekæmper infektioner.

Pemphigus er således en alvorlig sygdom hvor hundens immunsystem forsøger at bekæmpe og nedbryde sig selv. Sværhedsgraden af sygdommen afhænger af, hvor dybt et hudlag som autoantistoffet bekæmper. Symptomerne på pemphigus er en tilstand kaldet acantholysis, hvor hudceller adskilles og nedbrydes på grund af vævsbundet antistof som lejres i rummet mellem cellerne.

Der er fire typer af pemphigus, der påvirker hunde: pemphigus foliaceus, pemphigus erythematosus, pemphigus vulgaris og pemphigus vegetans.

Ved sygdommens pemphigus foliaceus, aflejres autoantistoffer i de yderste lag af epidermis (overhuden) og blærer dannes på i øvrigt sund hud.

Pemphigus erythematosus er ret almindelig ligner en del pemphigus foliaceus, men dog ofte mindre alvorlig.

Pemphigus vulgaris derimod giver dybere og mere alvorlige sår fordi autoantistoffet sidder dybt nede i huden.

Pemphigus vegetans, som kun rammer hunde, er den sjældneste form for pemphigus og er en blidere version af pemphigus vulgaris med noget mildere sår.

Symptomer og typer:

Foliaceus:

• Skæl, skorper, pustler, små sår, rødme og kløe i huden
• Trædepude affektioner og revner
• Væskefyldte blærer / cyster i huden (eller vesikler)
• Hoved, ører og trædepuder er mest angrebet, hele kroppen angribes ofte senere i forløbet.
• Tandkød og læber kan blive påvirket.
• Hævede lymfeknuder , generaliseret hævelse, depression, feber og halthed (hvis der er tale trædepuder), Men hunden er ofte ved godt helbred.
• Variabel smerte og kløende hud.
• Sekundær bakteriel infektion er mulig på grund af revnet eller såret hud.

Erythematosus:

• Hovedsagelig det samme som for pemphigus foliaceus.
• Læsioner er normalt begrænset til hovedet, ansigtet og trædepuder.
• Tab af farve på læberne er mere udbredt end andre pemphigus former.

Vulgaris:

• Den alvorligste af pemphigus typerne.
• Mere alvorlig end pemphigus foliaceus og erythematosus.
• Feber.
• Depression.
• Anoreksi kan forekomme, hvis hunden har mundsår.
• Sår, både dybe og overfladiske, blærer, skorpet hud.
• Påvirker tandkød, læber og hud; kan blive generaliseret over hele kroppen.
• Underarm og lyske områder er ofte involveret.
• Kløende hud og smerte.
• Sekundære bakterielle infektioner er almindelige.

Vegetans:

• Pustule grupper flyder sammen og danner større sammenhængende læsioner.
• Munden er normalt ikke påvirket.
• Få symptomer på almen sygdom (feber, depression, etc.)

Årsager:

Pemphigus hos hund forårsages af autoantistoffer:

Kroppen danner antistoffer, der reagerer på hundens eget sunde væv og celler, som om det var sygt væv.

Overdreven udsættelse for sol kan give pemphigus lignende symptomer.
Visse racer synes at have en arvelig disposition

Diagnose:

Diagnosen pemphigus stilles ved en grundig fysisk undersøgelse af hunden, herunder en blodundersøgelse, en komplet blodtælling, en urinanalyse m.m. Hunde med pemphigus vil ofte have normale blodprøve resultater.

En hud undersøgelse er afgørende. En hud vævsprøve bør udtages til undersøgelse (biopsi ). En positiv diagnose opnås, når akantolytiske celler (dvs. adskilte celler) og neutrofiler (hvide blodlegemer) bliver fundet. En bakteriekultur af huden, kan anvendes til identifikation og behandling af eventuelle sekundære bakterielle infektioner, og antibiotika vil blive ordineret i tilfælde af, at der er en sekundær infektion tilstede.

Behandling:

Din hund skal være indlagt for understøttende behandling, hvis den er alvorligt ramt af sygdommen. Steroidbehandling kan ordineres på kort sigt for at bringe sygdommen under kontrol. Herudover anvendes ofte kræftmidler som man kalder cytostatika. Et eksempel kunne være azathioprin. Sygdommen kan dog ikke helbredes som sådan, men i nogen grad holdes nede.