Pelspleje hunde

Tips om pelspleje af hunde.

På denne side får du en række tips til pelspleje af din hund. Anvender du disse tips vil du få mærkbart bedre resultater og pelsplejen bliver lettere for dig og din hund.

Børstning af hunden

Inden du giver din hund et bad bør du børste den. En gennemgribende børstning vil fjerne løse hår og forøge effektiviteten af shampooen, når du vasker din hund. Det er nemlig vigtigt, at shampooen kommer helt ned på huden for at sikre en ordentlig pelspleje af hunden.

Forskellige pels typer kræver forskellige børster eller karter til pelsplejen.

Vær systematisk når du børster din hund. Begynd ved hovedet og arbejd ned til halen. Brug faste men følsomme strøg, uden at trykke for hårdt. Du skal ikke trække og rykke i filtret hår og hår måtter, da dette vil gøre ondt på din hund og så forsvinder hundens tillid til dig i forbindelse med pelsplejen.

Hvis din hund har en tyk pels, skal du begynde med at børste mod hår retningen. Du begynder nede ved huden og børster ud mod enden af hårene. Når hele pelsen er børstet på denne måde, begynder du forfra og børster denne gang hunden med hårene. Hos hunde med andre pelstyper børster du med hår retningen. Brug lange strøg til langhårede hunde og korte strøg til korthårede hunde.

Efter børstningen kan du bruge en strigle til at fjerne flere løse hår. En håndholdt støvsuger kan også anvendes, hvis din hund kan acceptere lyden.

Vask af hunden.

Hvis du anvender en shampoo beregnet til hunde, kan du uden problemer vaske din hund flere gange om ugen uden at ødelægge dens pels.

Du skal først beslutte dig for, hvor du vil vaske din hund. En køkkenvask eller lille balje er udmærket til en lille hund. Et badekar eller en stor balje egner sig bedre til en stor hund. Udendørs slanger er ikke velegnet, hvis vandet er for koldt. Kan vandet derimod opvarmes er det en udmærket løsning. Vandet bør være håndvarmt, for at shampooen kan virke ordentligt og for at din hund skal have det godt under dens bad.

Smør hundens øjne med en øjen gel for at beskytte dens øjne under badet. Giv hunden en tot vat i hvert øre for at der ikke skal komme vand ned i øregangen. Der findes mange shampooer at vælge imellem afhængig af din hunds pelstype. ANVEND IKKE EN SHAMPOO BEREGNET TIL MENNESKER. De indeholder stærkere vaskemidler og er ikke pH afbalanceret til hunde. Shampoo til mennesker kan potentielt skade hundens hår og hud.

Gennemvæd din hund og masser shampoo ind i pelsen. Vær systematisk og begynd ved hundens nakke og end ved halen. Shampooen masseres grundigt ind i pelsen og helt ned til huden. Anvend en klud der er mættet med vand og shampoo til hundens hoved og vær forsigtig med ikke at komme shampoo i hundens øjne.

Skyl herefter hunden grundigt. Vær særligt opmærksom på at få skyllet armhuler og lyske. Gentag eventuelt hele proceduren igen, hvis din hund er meget beskidt. Hvis du ønsker en blød let børstet pels, anvend da gerne en shampoo med balsam til pelsplejen af din hund.

Tørring af hunden.

Pres overskydende vand ud af pelsen eller lad din hund ryste sig. Har du en korthåret hund så anvend et håndklæde af bomuld til at tørre hunden med. Først tørrer du med hårene og derefter mod hårene.

Langhårede hunde skal børstes, bedst med en strigle for at undgå filterdannelser i pelsen, mens hunden tørrer.

Beskyt hunden mod træk og hold den varm, mens dens pels tørrer. Lad den ikke komme udenfor før pelsen er helt tør. En fugtig pels er som en magnet for skidt og giver dermed en dårlig pelspleje af hunde.

Som en sidste finish kan du foretage en sidste hårtørring med en hårtørrer med ikke for varm luft. Anvendt hårtørreren mens du strigler mod hårene. Efter dette foretager du en sidste strigling med hårene.

Du kan se alle vores produkter til pelspleje af hunde ved at klikke her>

Se også shampoo til hunde her>