P-piller og gravid kat

Må en gravid kat få P-piller?

Fra:

Maj

Besked:

Min hunkat på lidt over et år har i et halvt år fået p-piller. Men

nu ser den mistænkelig rund ud om maven…Skal jeg stoppe med

p-pillerne, hvis jeg tror den er gravid, vil de skade evt. killinger?

Hej Maj.

Du bør ikke give p-piller til din kat, hvis der er risiko for at den er gravid. Det skyldes, at killingerne kan skades og at fødslen ikke kan gennemføres normalt, hvis din kat er drægtig samtidig med, at den får p-piller.

Det kan nævnes, at man i sjældne tilfælde ser, at katten brækker en pille op og derfor kommer i løbetid på trods af, at den ellers får p-piller regelmæssigt.

Du bør få undersøgt om katten er drægtig, inden du eventuelt genoptager behandlingen med p-pillerne.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.