Opfedning af hest

Min nye hest skal tage på. Giver jeg den de rigtige foder?

Hej! jeg har købt en 9 årig travhoppe som vejer 500 kg og er 155 cm

høj. har ejet hende en uge. Overlinjen er uden fedt og muskelmasse. Hun er meget knoklet og for mager. hun har i ca. et år ikke fået foder

nok og er ikke redet på. Hun har pelsløse 5 kr. huller hist og pist.og

gået uden dækken i vintermånederne. Det var tæt på en dyreværnssag. men

inden det nåede dertil købte jeg hende. Jeg så hende for et år

siden hvor hun var i godt huld. mit spørgsmål er; fordi det er 30

år siden jeg selv har haft hest, hvilket foder vil være bedst for at

få oparbejdet fedt/muskelmassen? Jeg er også bange for at give hende for

meget. Nu får hun: wrap ca. 6 kg om dagen æder hun. Det er uanalyseret vedr

foderenheder og protein. 2 kg knækket havre, 1 kg (tør vægt)

opblødt roepiller, 500 gram tørret lucerne m. melasse, 500 gram

kraftfoder. (100 gram pr 100 kg.) vitamintilskud, under 1 kg

gulerødder samt byghalm. fodret fordeles over 2 gange, hvor hun får

mest om aftenen. Hun æder som besat og jeg blander wrap i fodret for

at hun ikke æder for hurtigt. Er det for lidt? Eller skal jeg justere

lidt på det foder hun får? Hun virker mere frisk! Heldigvis da. Hun har fået overgangsdækken på, da hun har sparsomt vinterpels. Jeg

vil longere hende for at oparbejde muskelmassen. og ride hende 4 gange om

ugen, når jeg vurderer hun har overskuddet til det. det har jeg styr

på.

Hej Pia

En hurtig hovedregning viser, at du giver din hest ca. 6 foderenheder dagligt. Generelt kan du regne med, at hesten skal have ca. 1 foderenhed pr. 100 kg legemsvægt til vedligehold. Det vil sige, at din hest får en foderenhed ekstra, den kan tage på af og det er jo fint. Herudover bør den have mindst et kilo stråfoder pr 100 kg legemsvægt og det opfylder du med wraphøet.

Vitamin – mineraldoseringen på 100 gr. pr 100 kg forekommer lidt stor, er du sikker på at det du giver er et vitamin-mineralfoder og ikke et tilskudsfoder?

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik