Kronisk øregangsbetændelse hund
Behandling af kronisk øregangsbetændelse hos hund.
Produktets navn som du ønsker oplysninger om
Vetramil Auris m.fl.
Besked:
Hej
Min 2 årige Petit Basset har haft kronisk øregangsbetændelse siden den var helt
lille, har uidentificeret underliggende allergi. Er skiftet over på
BARF hestekød med ret store generelle forbedringer undtagen ørerne.
Han fik som lille oprenset ører, herefter Betnovat dagligt et stykke
tid, herefter 1 gange ugentligt i øregang det seneste år. Er
bekymret for bivirkninger, da han har manglende hår, meget mørk/sort
hudfarve og tynd hud samt forstørrede blodårer bag på yderside af
begge ører.
Jeg faldt over Vetramil og andet spændende her, men er lidt
forvirret, hvilke(t) jeg skal slå ned på. Er det muligt at få at
vide, hvilken sammensætning af jeres produkter vil være bedst i
mit tilfælde og hvor ofte/meget de skal gives, inden jeg køber?
Evt. sammen med Betnovat lejlighedsvist.
Mvh
Mads
Hej Mads
Har du eventuelt mulighed for at tage et par billeder af din hunds ører og maile dem? Også gerne så man kan se øregangen.
Er din hunds øregange meget fugtige eller beskidte?
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
Hej igen
Så fik jeg fat i billeder af barylen. Øregange ser misvisende fine ud pt., normalt er de rødere og har mere brunt snask.
Han har haft pause fra Betnovat de sidste 3 uger pga. betænkelighed ved forandringerne på ydersiden.
Er spændt på, om du har bud på et mere skånsomt regime blandt dine produkter, gerne inkl et bud på noget uskadeligt shampo, der kan hjælpe i kløperioder? Og om der findes et produkt, der kan hjælpe lidt på hans betnovatskadede yderside af ørerne.
Til sidst vil jeg gerne høre din mening, om Zyrtec eller lign. kan bruges til ham i slemme kløperioder og i så fald dosis (han vejer 13 kg).
Vh
Mads
Hej Mads.
Hvis vi tager billederne først. Huden er let rød og der er en hel del hår i øregangen. Ydersiden af øreflappen viser tegn på nedsat hårvækst og udtynding af huden en typisk bivirkning efter længere tids behandling med kraftigt virkende binyrebark hormon som f.eks. Betnovat.
Jeg vil anbefale dig følgende:
1. Fjerne hårene regelmæssigt i hundens øregang.
2. Foretag rensning med en mild ørerens f.eks. med Clean Aural Sensitive.
Ørerensningen skal foretages så hyppigt, at du ikke ser brunt snask i din hunds øregang. Hos rigtigt mange hunde vil det sige 2 gange ugentligt.
Ørenes udseende vil dog fortælle dig, hvor hyppigt det er nødvendigt hos lige netop din hund.
3. Brug Vetramil efter hver ørerensning for at udgå eller nedsætte brugen af binyrebark hormon:
Betnovat skal du kun bruge i alleryderste nødstilfælde. Følger du ovenstående fremgangsmåde burde du nu heller ikke få brug for yderligere behandling.
Med hensyn til Zyrtec, så et dette en antihistamin. Antihistamin er rigtigt godt mod allergier hos mennesker, men er stort set virkningsløst til hunde.
Dette skyldes, at allergi hos hunde ikke overvejende er udløst af frigivelse af histamin, som det er hos mennesker.
En kløedæmpende shampoo kunne være Virbac Allerderm Oat, som du kan læse om på dette link her>
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
Hej Ole
Tak for det, herligt med et alternativ, er bestilt hos dig og spændt på at komme i gang.
Nu hvor han har vist bivirkninger et lidt andet sted end det lokale behandlingspunkt nede i øregangene, er jeg kommet til at tænke på, om Betnovat trænger ind i hans krop og om det kan have forårsaget eller vil forårsage systemiske evt. alvorlige bivirkninger?
Vh
Mads
Hej Mads
Nej det vil være helt usædvanligt, hvis der skulle komme systemiske bivirkninger. Vær du blot helt roligt ved det.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
No comments yet.