Nem behandling af potesvamp

Fire nemme trin ved behandling af potesvamp.

Fra:

Annie

Besked:

Hej dyrlæge

Min Westi på 9 måneder har svamp i den ene forpote, kan du fortælle

mig hvad jeg skal behandle det med.

Venlig hilsen

Annie

Hej Annie.

Tak for dit spørgsmål, men svamp i poten er nok ikke altid den rette betegnelse, men blot en populær betegnelse for forskellige tilstande i poten som kræver forskellig behandling.

Jeg vil meget gerne hjælpe, men har du ikke mulighed for at tage nogle billeder af din hunds tilstand og maile dem til [email protected]

Så skal jeg prøve om jeg kan give dig et svar med hensyn til behandling.

Kløer/ slikker hunden sig på poten har jeg også behov for at vide.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Hej Ole

Tak for din tilbagemelding. Jeg har ikke selv mulighed for at tage billeder, men det kan min svigersøn, når han kommer på besøg næste gang.

Ja, den slikker sig meget på poten, og hårerne er helt brunlige imellem trædepuderne.

Jeg vil meget gerne vende tilbage (snarest), når jeg kan sende dig nogle billeder.

Venlig hilsen

Annie

Hej Annie

Det er fint jeg afventer billederne.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Hej Ole

Så har jeg fået taget et billede af min hunds pote, håber det er tydeligt nok.

Potesvamp

Hund med potesvamp

Jeg vil lige tilføjer, at den løfter tit den pote, når den står op.

Venlig hilsen

Annie

Hej Annie.

Det er et meget fint billede, der ilustrere tilstanden fint. Skal lige høre om det er begge forpoter der er angrebet ?

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Hej Ole

Nej, det er kun den ene.

Venlig hilsen

Annie

Hej Annie.

Billedet viser, at det er det vi i daglig tale kalder potesvamp, men som næppe har noget som helst med en svampeinfektion at gøre. Når det kun er den ene pote, der er angrebet er der sandsynligvis tale om, at der har været et eller andet i poten, der har irriteret hunden. Herefter er hunden begyndt at slikke og smågnave i poten. Det har så igen medført, at huden mellem trædepuderne er blevet fugtig, rød og irriteret. Herefter er denne adfærd blevet en ond cirkel, som skal brydes ved behandlingen.

“Potesvampen” kan behandles ved at du fjerner det der irriterer hunden i poten og ved at forhindre hunden i at slikke på poten.

Du gør sådan her:

1. Klip hårene mellem trædepuderne væk. Gøres lettest med en elektrisk trimmer.

2. Rens og desinficer huden mellem hundens trædepuder. Du kan her anvende en mild brintoverilte opløsning eller f.eks. Sporal D shampoo>

3. Herefter ses huden nøje efter for fremmedlegmer som splinter eller rifter m.v. Ofte er der ikke noget idet eventuelle sår er afhelet. Er der et fremmedlegme fjernes dette selvfølgelig.

4. Nu forhindres hunden i at slikke i poten i hvert tilfælde en ugens tid. Dette kan du f.eks gøre ved at give den en krave på,se f.eks her>

Jeg vil ikke anbefale at give hunden sko eller støvler på for at forhindre, at den slikker i poten, da poten har bedst af at få frisk luft, mens den heler.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Hej Ole

Tusind tak for din mail, Nu vil jeg behandle det som du beskriver nedenfor og håbe på det hjælper.

Venlig hilsen

Annie