Mulig Eosinofil Myositis hos hund

Atrofisk eller eosinofil myositis hos hund.

Vi har en Koiikerhoondje på snart 10 år. Han har altid været en sund og frisk hund og det virker han sådan set stadig til at være. Men jeg opdage for kort tid siden at hans hovedform har ændret sig betydeligt – øverste højre side af kraniet er ligesom sunket sammen lige over øjet. Han har ikke ændret adfærd og virker ikke generet af det – heller ikke når vi mærker på området, men jeg tænker at det selvfølgelig ikke er helt som det skal være. Jeg sender et billede jeg tog, hvor det er ret tydeligt.
Jeg er helt med på at han skal undersøges af en dyrlæge, men jeg ville bare høre om det er noget du har oplevet før?

Hund tyggemuskler

Hej Thomas
Ja det har jeg set før. Din hund har tydelig svind af Musculus Temporalis. Dette er en del af hundens tyggemuskulatur. Tilstanden skyldes ofte en tilstand som hedder atrofisk myositis og eosinofil myositis. Sygdommen ses især hos Schæfer og Cavalier King Charles Spaniel, men andre racer kan også angribes.
Behandlingen består hovedsagligt af corticosteroider.
Du bør få din hund undersøgt og behandlet hos dyrlæge.

 
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.