Muk og fodskab hos hest

Behandling af en hest med alvorlig muk og fodskab.

Hej

Jeg faldt lige over dette på nettet

https://gaerum-dyreklinik.dk/2011/11/10/muk-med-sar-hos-hest/

Jeg står selv med en 7 års DV-hoppe som i månedsvis har været angrebet på ydersiden af begge bagben. Hun er behandlet flere gange med antibiotika og det blev bedre da hun fik sprøjter mod parasitter, der er dog stadig sårskorper, der kommer gulligt puds ud af (det størkner) + hun nu har fået muk i den ene bagkode (hun har sokker på begge bagben)…

Sårene på ydersiden af bagbenen klør på hende. Jeg har vasket det og smurt med salve. Så holdte jeg pause med at vaske en uges tid og da jeg så vaskede det igen kunne jeg pille hvide flager af (dødt hud?)

Jeg er lidt desperat…

Mange hilsner

Jannie

Hej Jannie

Uden en egentlig undersøgelse af et hudskrab fra din hest er der nok ikke tvivl om, at den lider af skabmuk.

Behandlingen af dette kan jeg godt give dig et par råd om.

Først er jeg dog nødt til at vide, hvilke nogle sprøjter mod parasitter den har fået og med hvilket interval.

Jeg vil også gerne vide, hvilken slags antbiotika den har fået samt behandlingslængde.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Hej

Hun har fået 3 sprøjter mod parasitter (ligner olie det der render lidt ned af halsen)? med 7-10 dages mellemrum.

Aner ikke hvad antibiotikum hedder.

Hilsen Jannie

Hej Jannie.

Med de sparsomme oplysninger jeg har til rådighed er det jeg vil anbefale, at du kan gøre for at behandle din hest mod fodskab / Muk følgende.

Mod skabmiderne anvender du frontline spray

250 ml frontline spray

Frontline spray

Frontline Spray kan anvendes til behandling af mider, der fremkalder fodskab hos heste, men det er ikke registreret til heste. Heste der er behandlet med Frontline må derfor ikke slagtes. Hesten bør behandles 3 gange med 8 dages mellemrum. Stoffet Fipronil, der er det virksomme stof i Frontline findes i kroppen i 10 dage, derfor bør der ikke være et større interval mellem behandlingerne. Man mener det tager ca. 14-16 dage fra æggene er lagt til de klækkes. Hver behandling skal bestå af mindst 250 ml Frontline Spray, der sprøjtes på de angrebne områder på benene. Spray først og gnid det så ind i huden på alle de angrebne områder. Brug handsker. Det bedste resultat opnås ved at du barbere /klipper eventuelt hovskæg af, så du ikke overser angrebne områder. Parasitterne findes både i hårsækkene, på huden og i det skæl der er på huden. Frontlinen videreføres fra huden ind i underhudsfedtet. Det føres ikke videre rundt i kroppen. Du finder Frontline Spray på dette link>

Mellem behandlingerne mod skabmiderne skal du behandle hesten for de bakterielle infektioner, den har fået som følge af skab miderne. Dette skal du gøre med et bakteriedræbende middel.

Jeg vil her anbefale Sporal D. Shampoo. Du vasker hesten hver anden dag på

Dermastel-og-sporal-D
de angrebne steder ved at gøre huden fugtigt, massere shampooen ind i huden og lade den være i hud og hårlag i 5 minutter, hvorefter du nulrer eventuelle sårskorper forsigtigt af inden du skyller shampooen ud.

Første behandling med Sporal D shampoo bør først foretages 5 dage efter behandlingen med Frontline spray for ikke at nedsætte dennes virkning. Dette vil sige, at du lige kan nå at behandle 2 gange med Sporal D shampoo mellem hver af frontline behandlingerne.

Du finder Sporal D shampoo på dette link her>

Enkelte heste er så ømme på deres ben, at det ikke er muligt, at nulre de opløste sårskorper af ved denne behandling. Skulle det være tilfældet med din hest, så sig endelig til, da du så må anvende en anden taktik til behandling af fodskaben / mukken på din hest.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.

Tusind tak for dit uddybende svar. Hun er udtaget fra konsum.

Må jeg godt spraye det på benene hvis der er sår?

Hilsen Jannie

Hej Jannie

Ja, det går også selvom der er sår. Det vil der være i de fleste tilfælde af fodskab hos heste.

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.