Lidt om årsager m.m. til dermatofilose og muk hos heste.

Muk kan angribe hele hestens krop og det er her man kalder lidelsen for dermatofilose. Sygdommen kan også “nøjes med at angribe hestens ben, her især kodebøjningen. Gør den det kalder man sygdommen for muk.

Årsag til dermatofilose og muk hos hest:

Sygdommen skyldes en bakteriel infektion i hestens hud med en svampelignende bakterie, som hedder Dermatofilosis Congolensis. I nogle tilfælde kan der godt være andre bakterier på spil i sygdomsudviklingen. Er der det vil dermatofilosen og mukken i reglen udvikle sig lidt mere alvorlig end hvis der er tale om den rene infektion med Dermatofilosis Congolensis.

Det er helt normal, at heste har bakterien Dermatofilosis Congolensis på huden. For at sygdommen skal bryde ud, skal der være nogle disponerende faktorer som gør, at bakterien kan vokse frem i et større antal end normalt.

De disponerende faktorer kan typisk være fugtig hud og pels hos hesten, høj luftfugtighed, høj temperatur på hestens hud eller angreb fra bidende og stikkende insekter.

Muk og dermatofilose  opstår, når såkaldte zoosporer fra bakterien vokser og danner trådlignende hyfer, som trænger ind i hestens overhud. Her vil der dannes en akut betændelsestilstand og hesten har fået muk og dermatofilose.

Dermatofilose og muk giver ikke anledning til kløe hos hesten.

Sådan ser dermatofilose og muk ud:

At stille diagnosen muk og dermatofilose hos hest er normalt meget nemt, idet symptomerne fra huden er meget karakteristiske. Ønskes der foretaget nærmere undersøgelse kan man kigge på et hud skrab under mikroskopet og/eller fortage en dyrkning af bakterien.

Især heste med meget tyk og lang pels om vinteren vil danne såkaldte pensel forandringer. Dette drejer sig om totter af hår der er sammenklistrede for enden, nede ved hårenes rod. Disse sidder løse og kan nemt pilles af.

Typiske angrebssteder på hesten er her hestens øverste områder som nakke, ryg, manke, kryds samt benene. Lyse områder på hesten angribes ofte først og mest af sygdommen. Ofte udvikles der også skorper, især på hestens ben og i kodebøjningen. Nulres hårene væk vil der opstå en bar plet.

Behandling:

Ofte er sygdommen selvbegrænsende. Det vil sige, at den langt hen ad vejen kan “helbrede” sig selv. På trods af dette anbefaler jeg alligevel at hesten behandles, hvis den får sygdommen.

Det gør jeg fordi selv mindre angreb af dermatofilose og muk hos heste kan forværres og sprede sig. Desuden kan sygdommen jo selvklart forhindre eller nedsætte hestens brugbarhed i en periode. Derudover er tilstanden smertefuld for hesten.

Ved de lettere tilfælde vil vask med en antibakteriel shampoo kunne løse problemet. Her anbefaler jeg især Sporal D shampoo (denne shampoo har taget navneforandring til Dermastel, som er nøjagtig det samme). Ved de lette tilfælde vil dette være tilstrækkelig behandling.

Er sygdommen mere udbredt eller dyberegående bør hesten også have en antibiotikabehandling via injektion. Denne behandling bør udstrækkes til 5-7 dage i træk og et godt valg af antibiotika vil være et der indeholder både penicillin og streptomycin. Denne kombination af antibiotika er særdeles velegnet mod muk og dermatofilose.

Forebyggelse:

For at forebygge dermatofilose og muk hos hest er det vigtigt, at skrue op for hygiejnen, da der er tale om en bakteriel infektion. Det tilrådes derfor at børste hesten med rene børster. Desuden kan det anbefales, holde hesten så tør som mulig, da et fugtigt miljø i hestens pels vil fremme udviklingen af dermatofilose. Er hesten angrebet kan en klipning være på sin plads, da en kort pels vil fremme helbredelsen. Desuden bør hesten beskyttes mod insekbid, da disse virker fremmende på smitte og spredning af dermatofilose. Et godt og skånsom middel kan her være Equisit forte.

Børster og andre redskaber bør ikke bruges fra en smittet hest til en ikke smittet hest for at undgå spredning. Efter brug bør børster og andre redskaber desinficeres, f.eks. i en Virkon S opløsning.