Min hund kan ikke lide af få klippet negle
Hvordan lærer man sin hund at få klippet negle og findes der noget beroligende man kan give hunden?
Fra:
Karsten
Besked:
Hej vi har 2 hunde gravhund/blanding og dansk/svensk gårdhund jeg har prøvet at klippe negle på dem men de er meget bange når jeg prøver
kan man få noget at berolige dem med ?
Vh Karsten
Hej Karsten
Det store flertal af hunde kan ikke lide at få klippet kløerne. De vil ikke sidde stille til klipningen fordi denne involverer, at du tager et rimeligt fast greb i poten. Det er dette faste greb langt de fleste hunde modsætter sig.
Hvad kan du så gøre for at få dine hunde rolig til negleklipninger?
Du kan anvende en af to muligheder.
1. I er to mand om negleklipningen. Den ene holder hunden liggende i et fast greb, mens den anden foretager negleklipningen.
Denne metode er brugbar, hvis hundens kløer skal klippes i en fart, men man skal ikke regne med, at negleklipningen bliver lettere næste gang.
2. Lær hunden at få klippet kløerne.
Start gerne mens hunden er hvalp. Er hunden meget bange, så start med at holde dens pote let og giv den en godbid, når det lykkes. Hold poten i længere og længere tid, stadig med godbidder indimellem. Når dette er lært så klip en enkelt negl og giv en godbid og så fremdeles.
Med denne metode skal der kun gås så hurtigt frem, som hunden tillader. Det er tilstrækkeligt, selvom der kun skulle blive klippet en enkelt negl om dagen.
Metodens fordel er, at når hunden har lært, at det ikke er farligt at få holdt sine poter vil det kun blive lettere og lettere fra gang til gang.
Der findes ikke noget beroligende du selv kan give hunden, som kan forventes at have effekt i den situation. Nogle hunde, hvor ejeren ikke magter at lære hunden at få klippet negle bliver totalbedøvet til negleklipningen.
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
Tak for det
Vh Karsten
No comments yet.