Min hund bider

Hvad skal jeg gøre, hvis min hund vil bide?

Hej.

Jeg skriver til dig fordi jeg står i en meget dum situation og

Ikke aner råd om hvad jeg skal gøre.

Først og fremmest – Jeg har en lille Fransk bulldog på 2½ år,

Møffe.

Det var min mor der købte ham dengang, men hurtig blev det min hund.

Den var ved mig halvdelen af tiden (Havde egen lejlighed) og resten af tiden ved min mor.

Når den var med min mor, kunne hun se at han manglede mig i nærheden.

Den lagde sig ofte på mine tasker eller trøje hjemme ved hende, ventede på mig i døren i flere timer og var

altid hel vild, når jeg kom og hentede ham.

For ca. et år siden flyttede jeg så op til min stedfar.

Det tog mig ikke meget mere end en måned at overtale min mor til at få møffe med mig – så han flyttede herop.

Han lærte nu min stedfar og kende og det var ham der tog sig af møffe når jeg var i skole, eller på arbejde. Det var så her det begyndte at gå lidt galt.

Tonni gav ham “menneske mad” når jeg ikke var i nærheden og lod ham lege med legetøjet oppe i sofaen

og alle sådan nogle ting, på trods af at jeg gang på gang bad ham om at overholde mine regler.

Det skal så lige siges at møffe aldrig har haft en streng opdragelse, men jeg har også mine grænser for hvad

en hund må og ikke må.

En aften sad vi og spiste aftensmad, Møffe sad hel oppe af mig og tiggede på en høflig måde.

Men min ide med en hund er lidt at den skal kende sin plads og ikke tigge.

Så først bad jeg ham om at gå, det lyttede han ikke til.

Så jeg tog fat i hans halsbånd og rykkede ham hen imod hans kurv, og så bed han ud

efter mig, med et meget aggressivt blik i øjne og mund.

Jeg var skræmt, men stillede mig op og med et høj toneleje fik jeg ham skældt ud og tog ham op og smed ham i kurven.

Der blev han siddende. Men som sagt, min stedfar lod ham spise sammen med ham hver gang jeg ikke var der og gav ham som sagt en masse usunde retter.

Han behandlede ham som om, at det var en rigtig rigtig god ven.

For et halvt år siden flyttede jeg så i lejlighed med min veninde.

Når der kommer gæster der, bliver han hel vild.

Skynder sig at finde sit legetøj og sidder og gnaver i det op af gæsternes ben.

Jeg prøver gang på gang at lære ham at legetøj skal være i kurven og ikke i sofaen eller på andre

mennesker.

I går gik det så helt galt. Min rum bo havde besøg af 4 mennesker. De sad bare og hyggede, da møffe pludselig hoppede op i sofaen og ud af det blå bed efter den ene gæst.

Min rum bo blev sur og skældte ham ud hvorefter hun lukkede ham lidt ud i gangen.

Lidt tid efter hentede hun ham ind igen, og der var ingenting.

Så tog en anden ven en tår af sin cola og denne gang fløj møffe op og bed ud

efter hende også, hvorefter min rum bo blev meget gal og tog fat i

hans halsbånd, hvor han bed hende i hånden – meget hårdt.

Det mit problem egentlig er, er at møffe aldrig har den adfærd over

for mig, kun den ene gang! Han er den dejligste hund når vi er os selv,

eller når jeg er sammen med en ven eller 2.

Så det er jo super nederen, når folk snakker om at jeg har en aggressiv hund, farlig hund

siger de endda nogen gange, for sådan oplever jeg ham bestemt ikke!!

Han kan også med andre hunde, og hvis han møder mennesker på gåturen, er der ingenting.

Jeg tænker så, hvad skyldes det her? Er han utryg ved fremmede mennesker? Føler han sig forladt af mig? Er han blevet behandlet for godt? Og hvad skal der ske?

En masse har sagt til mig at det er kastrering, der er den eneste vej

frem, eller direkte aflivning for der er da ingen der ønsker en hund

der bider.

Men syntes bare det virker så voldsom og elsker jo min hund 🙁

Er det en adfærdsbehandler jeg skal have fat i måske?

Eller er den bar ikke til at redde, når den først begynder på sådan noget??

Eller kan man måske få noget beroligende af en art?? Mangler

hjælp 🙁

MVH Simone

Hej Simone.

Det var en lang detaljeret forklaring du kom med der, så jeg har noget at gå ud fra.

Først dit spørgsmål om adfærdsbehandler. Generelt har jeg set rigtig mange adfærdsbehandlere, der håndterer hunde, der bider på en efter min opfattelse meget uheldig måde. Ofte har de lovet, at kunne komme hundens problem til livs, med det resultat, at hunden senere har bidt et menneske alvorligt og at jeg som dyrlæge herefter har måttet aflive hunden, men så for sent og efter skaden var sket. Desværre ser adfærdsbehandlerne ikke det resultat efterfølgende, da hundeejeren jo så ikke kommer tilbage.

Men nok om det.

Det du skal gøre og vide er følgende:

1. Når din hund har opført sig aggressivt overfor et menneske uden ydre anledning (provokation) kan du være 100% sikker på, at det vil den gøre igen. Du kan være helt sikker på, at den vil bide igen, hvis du ikke tager dig dit ansvar bevidst som hundeejer, at forhindre den i det.

2. Det er dig alene, der har dette ansvar. Der findes ingen særlig pille eller særlig træning, som vil eller kan forhindre din hund i at bide et menneske igen. Dit ansvar er at forhindre det i at ske.

3. Med din beskrivelse vil jeg mene, at din hund simpelthen ikke skal have lov til, at være i rum med din bofælle og hendes gæster. Hvis der er tendens til, at den kan finde på, at bide i andre tilfælde, må du også forhindre de situationer i at kunne opstå.

4. Hvorvidt en aflivning er bedre er op til dig, at afgøre. Det er et spørgsmål om du og hunden kan leve med at blive afskåret fra det samvær, der er med andre mennesker, men bide dem skal din hund i hvert tilfælde ikke.

På spørgsmålet om hvorfor din hund har den tendens er det min erfaring, at der bare er nogle hunde, der kan finde på dette. Det er i reglen ikke fordi de er blevet opdraget forkert eller andet, de er simpelthen bare sådan. Så der er ingen, der kan gøre for det. Det du kan gøre for, er hvis du som hundeejer ikke tager konsekvensen og forhindrer din hund i at bide.

Noget helt andet er, at det selvfølgelig desuagtet er bedst, at der er konsekvens i en hunds opdragelse. Det er meget dumt, at en opdrager har en konsekvent holdning til nogle ting, mens hunden får lov til mange ting af den anden opdrager. Der er hunde jo ikke forskellige fra børn. Hunden bliver forvirret.

Men som sagt, det er ikke det, der gør hunden aggressiv. Det er i de fleste tilfælde alene en egenskab ved netop den hund.

Med venlig hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik