Mere om flåter

Livscyklus
Flåtens livscyklus indebærer 4 udviklingsstadier. Mellem hvert stadie skal flåten have et blodholdigt måltid, som suges på mindre pattedyr, men også hunde, katte og mennesker kan lægge hud til dette måltid. Hunflåten kan lægge mere end 2000 æg, der i løbet af 14 dage klægges til larver. Disse bider sig fast på gnavere f.eks. mus, hvor de suger blod i ca. 3 dage. I løbet af det kommende år udvikles larverne til nymfer. Nymferne kravler op på græsstrå eller løv og venter på at mennesker eller dyr passerer forbi. Her bider de sig fast og suger blod i ca. 4 dage, hvorefter udviklingen til en voksen flåt gennemgås. Hunflåten suger efter parring blod igen, hvorefter den næste forår er klar til at lægge mange tusinde æg.

Er skovflåter farlige?
Man skønner at ca. 90 % af alle mus er inficeret med en bakterie, der hedder borrelia. Hvis en flåt bider sig fast på en inficeret mus vil flåten blive bærer af bakterien. Op mod hver tredje skovflåt i Danmark er bærer af denne potentielt sygdomsfremkaldende bakterie. Når en inficeret flåt bider andre pattedyr er der risiko for at bakterien overføres. Hvis en hund eller kat på denne måde bliver inficeret med bakterien er det ikke sikkert de vil udvikle sygdom. I de fleste tilfælde vil dyrets immunsystem bekæmpe infektionen før symptomer begynder at vise sig. Hvis dyret udvikler sygdom er de typiske symptomer: feber, træthed, halthed, hævelse af led, muskelsmerter og usikker gang. Diagnosen kan være vanskelig at stille, og kræver udtagning af blodprøver for at kunne påvise bakterien. Når diagnosen er stillet kan man indlede behandling med antibiotika, og der er derved gode muligheder for at kurere sygdommen.

Skovflåten er i sig selv altså ikke farlig, men bakterien der kan overføres ved dens bid kan give anledning til sygdom. Flåter kan også overføre andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer, men disse er sjældent forekommende i Danmark.

MIDLER DER BESKYTTER MOD FLÅTER HOS HUND HER>

MIDLER DER BESKYTTER KATTE MOD FLÅTER HER>