Mavesår og diarré hos hest

Hvad gør man ved en hest med mavesår og diarré?

Hej,
jeg kan se på jeres diskussions-sider, at i har meget erfaring med
mavesår hos heste. Jeg er meget fortvivlet over min islandske hests
situation og problemer med irritabel mave/mavesår, så jeg håber i
måske kan hjælpe….. Hun blev som 3-4 årig (4 år siden nu)
gastroskoperet efter en periode med slem diarré og diagnosticeret
med mavesår, har tidligere ejer fortalt. Hun blev behandlet med
GastroGuard og fik fra da af permanent adgang til wrap. Efter sigende
blev hun rask, dog med tendens til meget løs mave/siven fra tarmen i
vintermånederne, men ifølge tidligere ejer ikke påvirker deraf. Jeg
købte hende for 1/2 år siden, og kort efter observerede jeg en
tiltagende irritation hos hesten ved berøring under bugen og fortil
ved sternum, under opsadling mv. Dette kommer til udtryk ved at hun
snapper efter mig, vifter med halen og sparker op. Nogle måneder
efter købet flyttede jeg hende til en ny stald, hvor problemet
udviklede sig, hun var til tider tvær og usamarbejdsvillig og
nægtede i perioder at gå fremad overhovedet. Jeg havde bl.a.
kiropraktor til hende, denne sagde, at de punkter der var ømme,
svarede til akupunktur-punkter, som indikerer mavesår. Til sidst fik
hun voldsom diarre og blev behandlet med antibiotika, samt blev sat
på hø-diæt (ingen wrap) samt probiotika og ProNutrin (som hun ikke
er særlig vild med…). Hun kom sig fint, blev mere glad, men har
fortsat små-reageret ved berøring under bugen. Grundet
foderforholdene det nye sted, har jeg valgt at flytte hende tilbage
til tidligere ejer, fordi hestene der har adgang til strå døgnet
rundt og de går også på græs om sommeren. Deres foderplan er
fornuftig med masser af fibre fra lucerne etc. og sukkerfri. Nu er den
helt gal igen, vi har nu været der 2 uger og hesten er igen
utrivelig, tvær, nægter at gå fremad, siver fra tarmen og reagerer
rigtig meget ved berøring og opsadling. Hun går midlertidigt på en
stor ridebane med en foldkammerat og får wrap ad libitum i
slowfeeder, det samme om natten på boks, samt grovfoder som beskrevet
2x dgl.
Jeg aner ikke mine levende råd – rigtig synd for hesten, som klart
ikke har det godt, og rigtig surt for mig, som havde glædet mig
enormt til en ny heste-ven, efter et forudgående langt sygeforløb og
aflivning af en spat-hest.
Wrappen de får virker tør og fin, men måske lidt sur – den eneste
grund jeg umiddelbart kan få øje på som årsag til de
tilbagevendende symptomer, udover selve flytningen selvfølgelig,
men hun er jo bare kommet “hjem”.
Måske kan hun slet ikke tåle wrap(?)
Hjælp – har i et godt råd?
Jeg har mulighed for at have hende på boks om natten, hele året
rundt, dvs. dér kan jeg vælge at give hø, men i dagtimerne får
hestene wrap, når de ikke er på græs, og det er de kun om
sommeren.
Jeg giver fortsat probiotika og ProNutrin 2xdgl., og begynder nu også
på Aloe Vera juice, som flere siger er rigtig godt.
Hvad gør jeg her og nu, og på sigt??
GastroGuard, eller Succeed Pasta som jeg kan se i også

forhandler….??
Sorry – det blev en lang én, håber det er ok…
Mange hilsner fra
Thea

Hej Thea

Ud fra din beskrivelse tyder det stærkt på, at din hests eneste problem er mave og eventuelt tarmsår.

succed oral pasta

Succeed pasta mod mavesår og fordøjelsesforstyrrelser hos heste

Vi ser mange gange, at heste bliver behandlet alt for kortvarigt mod mavesår, hvorefter det bryder op igen, når hesten tages i brug efter behandlingen.

Generelt kan man sige, at hvis du ikke kan behandle din hest, som den var beregnet til fra naturens side, er den i stor risiko for at udvikle mavesår. Fra naturens side ville hesten gå på sletter og tygge græs af dårlig kvalitet i sig døgnet rundt.

I modsætning hertil fodrer vi hesten enkelte gange i døgnet og giver den ofte velgødet græs, som den principielt ikke er beregnet til at spise.

Pronutrin har ved afprøvninger vist sig godt til at forebygge mavesår, men det er ikke særligt godt til at helbrede mavesår og mange heste bryder sig ikke om smagen.

Jeg vil foreslå, at du giver din hest Succeed pasta, til at begynde med i minimum 2 måneder.

Afhængig af din hests situation kan det være nødvendigt med et permanent tilskud, så din hest ikke får så mange problemer med fordøjelsen, som den har lige nu.

Her et link til Succeed pastaen>

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.