Måske Cushing hos hund
Min hund er syg og dyrlægen siger at der måske er tale om Cushings Syndrom.
Besked:
Hej med jer
vores dyrelæge mener vores schnauser har cusin(,hved ikke om de er
stavet rigtigtdet)det skulle være en homon forstyrrelse i hjernen
syntes jeg hun sagde,vi skal have fortaget nogle flere undersøgelser,
men hvad er det og hvor farligt er det. hvad kan man gøre ved det.
håber du kan give os nogle svar da jeg vist ikke forstod det helt da
jeg var lidt rystet over hun var syg.
med venlig hilsen
Linda
Hej Linda
Der er ikke nogen sygdom, der hedder cusin hos hunde.
Der er muligvis tale om Cushings syndrom. Prøv at spørge dyrlægen om det og giv svar tilbage pr. Mail eller telefon, så skal jeg forklare alt om sygdommen i et sprog du kan forstå.
Med venlig hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik
Hej Ole
Ringede lige til vores dyrelæge og fik det stavet, det var cushings syndrom.
Vi skal have taget de sidste blodprøver på mandag for at være sikker på det er det, da dem hun tog var helt mælke hvide i de glas hun tog, jeg forstod det var for mege kosterol hun dannede, men er det noget der er farligt, gør ondt el på andet måde kommer til at genere hende resten af livet, selv om hun får medicin og special kost.
Desværre viste en scanning også hun havde livmoderbetændelse og sten i blæren, vil det forværre en operation med cushings har hun gode shanser el er det synd for hende at lade hende gå igennem det her.
Ser frem til dit svar, da jeg er fuldkommen i vildrede hvad der er bedst for hende.
Med venlig hilsen.
Linda
Hej Linda
Det er mange ting på en gang. Med din beskrivelse af forløbet plus det, at der er meget fedt i blodprøverne, kan det nemt være, at det eneste din hund lider af er en underlivsbetændelse (pyometra) og så nogle blæresten.
Har din hund pyometra vil den drikke meget vand. Den vil have dårlig appetit og derfor begynde, at leve af reserverne i kroppen. Dette gør, at hundens stofskifte går over på et fedtstofskifte, hvor den mobiliserer fedt fra kroppens fedtdepoter. I ekstreme grader vil dette kunne ses som fedt i en blodprøve (den mælkehvide blodprøve). En hund med underlivsbetændelse vil også have hormonforstyrrelser, som kan minde om cushings syndrom og for den sags skyld sukkersyge.
Bliver hunden opereret, hvor underlivet bliver fjernet vil hunden med stor sandsynlighed blive så god som ny igen, idet følgelidelserne forsvinder i forbindelse med operationen.
Med hensyn til blærestenene kan de fjernes ved samme operation eller eventuelt fjernes ved en foderændring.
Det er selvfølgelig den behandlende dyrlæge, der skal give dig den endelige rådgivning om hvad der er bedst for din hund, men er de øvrige lidelser blot følgelidelser til en underlivsbetændelse er fremtidsudsigterne gode for din hund og så synes jeg du skal lade den operere.
Du kan læse mere om underlivsbetændelse hos hund på dette link her>
Du kan også læse om blæresten her>
Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
No comments yet.