Loppefrøskaller, sandkolik og opblødning

Skal loppefrøskaller opblødes i vand?

Produktets navn som du ønsker oplysninger om

Equiguard

Besked:

Hej

Er jeres loppefrøskaller de samme som dem fra Blue horse?

Dem fra BH anbefaler de jo at vi gir dem tørre – og dem i har må gerne være fugtige.

Vil nu også sige at min hest nemmere spiser dem hvis jeg gir ham dem i hans opblødte Mash.

Hvordan anbefaler i fodring af en hest med evt. sandkolik?

Og vil i anbefale forebyggende med antibiotika – her tænker jeg i

tarmbetændelse.

På forhånd mange tak

Lene

Hej Lene.

Loppefrøskaller virker ved, at de i forbindelse med vand danner en gelatinøs masse, som opfanger sandet i en hests tarmkanal og indkapsler dette og fører det med afføringen ud af hestens tarmsystem. Det giver derfor ingen mening, at give loppefrøskaller i tør form, da der jo så ikke dannes en gelatinøs masse, som er selve virkningsprincippet.

ZooLac Propaste 15 ml

Zoolac pasta

Noget helt andet er, at hvis du giver loppefrøskallerne tørt vil de selv optage vand fra tarmsystemet og danne den gelatinøse masse på denne måde. Generelt vil jeg anbefale, at der tilsættes en smule vand eller at loppefrøskallerne tilsættes mashfoderet eller et pillefoder, der alligevel er opblødt i vand. Det stemmer også godt overens med den erfaring, som du har gjort, at hesten æder loppefrøskallerne mere villigt, når de er opblødte.

Loppefrøskallerne kaldet Equi Husk er umiddelbart dem jeg bedst kan lide, da de er pulveriserede, hvad der giver en mange gange større overflade, som de kan optage vand fra og derfor fomentlig også en mange gange større evne til at transportere sand ud af fordøjelsesystemet.

Nej disse loppefrøskaller er ikke de samme som dem fra Blue Hors. Dem fra Blue Horse er helt almindelige.

Du kan se mere om Equi Husk på dette link>

Med hensyn til antibiotika anbefaler jeg det sjældent i forbindelse med sandkolik. Det er min erfaring, at det alligevel er stort set umuligt at sterilisere et tarmsystem med antibiotika. Det ville også være skadeligt for hesten.

Her synes jeg der er meget mere ide i at give hesten et tilskud af mælkesyrebakterier, som kan udkonkurrerer de eventuelt skadelige bakterier i tarmkanalen.

Et eksempel kunne være zoolac pasta, som du kan læse mere om her>

Generelt anbefaler jeg ingen særlig diæt til heste, der har haft sandkolik udover ovennævnte.

Med venlig hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik

Tusind tak for svar Ole.

Jeg er heller ikke 100 % sikker på om det er sandkolik… men da der ligger lidt sand i posen, hver gang jeg laver en prøve – ja, så er det snart min sidste løsning… Har lige fået den tjekket for mavesår,og nu skal den også ha scannet blæren.

Kan se at jeg kan bestille begge dele hos jer, dog skal det siges den ikke har diarre – men derfor kan Zolac jo måske være godt alligevel. Jeg har prøvet med YSY…Har snart prøvet med alt.

Venlig hilsen og tak

Lene