Løse knæskaller hos hund
Når hunden har løse knæskaller.
Der er min erfaring, at mange hundeejere ikke rigtigt forstår hvad løse knæskaller hos hund indebærer og hvad der i det hele taget er tale om, når man snakker om løse knæskaller.
Jeg skal derfor forsøge at besvare dette spørgsmål i lettilgængelig form.
Hvad er en knæskal i det hele taget?
Vi ved alle hvad knæskallen på os selv er. Det er den forholdsvise store knogle som sidder fortil på vores knæ. Knæskallen sidder i princippet på nøjagtigt samme sted hos hunden, som den gør hos mennesker. Knæskallen er kroppen største sesamknogle og kaldes på læge/dyrlægesprog for patella. Når knæskallen er løs kaldes det patellaluxation.
En sesamknogle, som f.eks. knæskallen, er en knogle der dannes i en sene, der hvor senen løber henover et knoglefremspring og hvor senen er hårdest belastet. Når der dannes en sesamknogle i senen forstærkes senen altså på dens ellers svageste punkt. I øvrigt er en sene jo en stærk fiberforbindelse mellem en eller flere muskler og en knogle. I tilfældet med knæskallen er det en sesamknogle i den sene, som løber fra de store muskler på lårets forside ned til forrest på skinnebenet. Funktionen af musklerne og senen er at strække benet ud.
Løs knæskal hvilke hunderacer får det?
Løse knæskaller kan ses hos alle hunderacer, men det ses alt overvejende hos de små hunderacer som Pomeranier, gravhunde, miniature pudler, yorkshire terrier. boston bulldogs, cocker spaniels, chow chows, belington terrier, australsk terrier, japansk chin, shar-pei, lhasa apsos, tibetansk spaniel, tibetansk terrier og labrador retriever. med mange flere.
Hvorfor får nogle hunde løse knæskaller?
Det er der flere grunde til. Knæskallen løber i en fordybning på lårbens knoglen, en såkaldt sulcus. Denne fordybning kan være for lille, hvorved knæskallen, når hunden går kan springe ud af led. Der kan også ofte være tale om, at hundens ben er lidt skævt i knæet. Hvis dette er tilfældet vil knæskallen lettere springe ud af fordybningen, den skulle løbe i.
Da lidelsen især ses hos de små hunderacer er der ingen tvivl om, at løse knæskaller er meget arveligt.
Der finde 3 grader af løse knæskaller.
Man inddeler løse knæskaller op i tre grader afhængigt af, hvor alvorligt tilstanden er hos den enkelte hund:
- Grad 1: Når benet er strakt kan man manuelt med besvær skubbe knæskallen ud af fordybningen, men den vender straks tilbage til fordybningen, når man slipper knæskallen igen.
- Grad 2: Knæskallen kan let løftes ud af sin fordybning og den vender ikke øjeblikkeligt tilbage. Den kan dog uden besvær flyttes tilbage.
- Grad 3: Knæskallen er permanent af led og kan ikke manuelt flyttes på plads.
Symptomerne på løse knæskaller hos hund.
Symptomerne afhænger af graden. Ved grad 1 ses der sjældent symptomer. Ved grad 2 er der enten ingen symptomer, symptomerne kan være tilstede lejlighedsvist eller permanent. Ved grad 2 ses der ikke halthed i klassisk forstand. Hunden går eller løber typisk helt normalt, men pludselig tager den et eller flere trin, hvor den trækker det ene bagben op under sig. Dette varer typisk er par skridt, hvorefter hunden går normalt indtil knæskallen ryger af led igen.
Ved grad 3 ses normalt en helt forkrøblet gang.
På videoen ses en typisk grad 2 patellaluxation:
Hvordan behandles løse knæskaller hos hund?
Behandling kommer kun på tale ved grad 2 og grad 3. Her er behandlingen en operation. Der findes forskellige operations muligheder, lige fra en uddybning af fordybningen, slingoperation, flytning af indsættelses punktet på skinnebenet til på skruning af en ny kan på lårbenet.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om patellaluxation hos hund.
Hvis en hund skal have udført sådan en operation med løse knæ Hvad vil prisen så være på begge knæ. Og er det en operation i udføre
Hej Karina
Det er en operation jeg laver. Prisen er 8.500 kr pr. ben, med sulcus modulation og transpositionering af Crista Tibia.
Hej
Vi har en lille hund – blanding af papillon og dværg-gravhund som har fået løs knæskal i stadie 3 og derfor nok skal opereres.
Vi har sygeforsikring – men her kan vi se at den ikke dækker fysisk udviklingsforstyrrelse. Betragter man løs knæskal – hunden er godt 3 år gammel – som en fysisk udiklingsforstyrrelse ?
Jeg vil normalt betragte løse knæskaller som en fysisk udviklings forstyrrelse. Der er dog den undtagelse, at hvis tilstanden først er opstået efter hunden er udvokset, så vil jeg ikke kalde det en udviklings forstyrrelse.
Men det er jo dit forsikringsselskab der sidder med nøglen, så spørg da dem.
Hvis en hanhund skal bruges til avl, hvor gammel skal han så være inden der undersøges for patellaluxation. Jeg har fundet en, som fremviser fra 1. Hvalpe konsultation, og jeg mener først det kan undersøges ved 1 års alderen?