Lille hund bidt

Kære Ole,Håber at du er kommet godt ind i det nye år. Som du sikkert ved så har vi i foreningen haft utrolig travlt da vi har påtaget os mange af de sager hvor hundefolk er kommet i klemme i hundeloven. Det har været hårdt og rigtig trist, men vi fortsætter kampen. Jeg skal til møde inde på Christiansborg d. 24 Januar angående hundeloven så vi krydser fingre ;)Jeg har i forbindelse med en af sagerne et fagspørgsmål som jeg håber at du kan være behjælpelig med.

Hvis en større hund har en lille hund i munden og ejeren til den lille hund flår sin hund til sig, vil dette scenarie kunne medfører at skaderne på hvalpen forværres ?

I det pågældende tilfælde sidder en hjørnetand ved den lille hunds endetarm som medfører at 2 lag af skindet/huden penetreres og der kommer vævsskade. Kan dette være sket ved at ejeren har flået den lille hund til sig ? Eller ville det være helt utænkeligt ? Der er ikke yderligere skade på den lille hund som er blevet behandlet og er idag uden mén.

Håber at du har tid til at besvare ovenstående snarest muligt.

På forhånd tusinde tak, og ha’ en rigtig dejlig dag

Med Venlig Hilsen

Charlotte Andersson

Formand for Foreningen Fair Dog

Hej Charlotte.

Ja der er for mig ingen tvivl om at det scenarie du beskriver vil kunne gøre skaderne på den lille hund værre.

Dette selvfølgelig under forudsætning at at den store hund ikke ville have gjort noget yderligere, hvis

den bare havde fået lov til at står lige så stille med den lille hund i munden, Men det vil nok være svært at påvise. Hvad laver den lille hund i den store hunds mund i det hele taget ?

Med Venlig Hilsen

Ole B. Jensen

Gærum Dyreklinik.