Ledbehandling hest (pentosan)

Virkningsmekanismer:

Sodium pentosan polysulfate (PPS) er en polymer fremstillet fra planter. Den antiinflammatoriske, fibrinolytiske og vævsopbyggende effekt er forøget I pentosan.

PENTOSAN reducerer følgerne af osteoarthritis (ledbetændelse) I hestens led ved en række virkningsmekanismer:

(a) Stimulerer bruskcellernes stofskifte – dette resulterer i bruskcellerne øger deres produktion af proteoglycaner og dannelsen af sund bruskmatrix. Pentosan stimulerer nogle celler i leddets kapsel kaldet fibroblaster til at danne forøgede mængder af hyaluronsyre med høj molekylær vægt, som igen betyder dannelse af øgede mængder normal tyktflydende ledvæske. Ved, at øge leddets indhold af sund ledvæske opnås en mere effektiv smøring af leddet, hvilket igen nedsætter yderligere bruskskader i leddet.

(b) Antiinflammatoriske egenskaber: Pentosan har en nedsættende effekt på alle led i aracnidonsyre kaskaden (betændelseskaskaden). Desuden hæmmer Pentosan de kataboliske (vævsnedbrydende) enzymer hyaluronidase, histamin, cathepsin B og polymorphnuclear elastase. Pentosan har en direkte nedsættende effekt på mediatorer der er involveret i nedbrydning af bruskcellernes matrix. Herved beskyttes leddenes brusk og der ses en forebyggende effekt på frigivelsen af betændelsesfremmende mediatorer. Herved nedsættes inflammationen og smerten i leddet.

(c) Fibrinolyse og Lipolyse – Pentosan er stærkt fibrinolytisk, hvorved det stimulerer frigivelsen af plasminogen activator som medfører opløsning af småtromber (små blodpropper) og fibrin I leddets synovialmembran og de små blodkar der ligger under leddenes bruskskive. Pentosan mobiliserer også lipider og kolesterol i synovialmembranen og de små blodkar under ledbrusken. Dette har været genstand for spekulationer om sygdomsudviklingen hos ældre dyr. Alle disse effekter af Pentosan kombineres til en øget perfusion til leddet, hvilket igen stimulerer bruskhelingen.

PENTOSAN er således en sofistikeret tilgang til management af ledproblemer hos heste.
I modsætning til traditionelle ledbehandlinger fremmer pentosan ophelingen og gendannelsen af et sundt led. Derudover har det en sikker antiinflammatorisk effekt uden smertestillende egenskaber, hvilket betyder, at hvis hesten bliver halt fri er det fordi den er blevet helbredt og ikke kun fordi smerterne på det korte plan er forsvundet p.g.a. en smertestillende effekt.

Dosering og administration:

Som ledbehandling: 250 mg sterilt direkte i det angrebne led 4 gange med 7 dages mellemrum.

Som injektion i kroppen: 3 mg pr. kg. Legemsvægt 4 gange med 7 dages mellemrum.

Ifølge forskere på Københavns Universitet når kun 0,3 % af det i kroppen injicerede medicin det syge led, mens hele dosis af medicinen bliver anvendt ved injektion direkte i det syge led.

Note: Pentosan er ikke registreret til brug hos heste i Danmark

BESTIL TID TIL HALTHEDSUNDERSØGELSE AF DIN HEST HER>