Kværke og smittetider
Kværke på rideskolen, hvornår kan jeg flytte hesten ?
Til: Ole B. Jensen
Fra:
Jane
Besked:
Hej
Jeg skal købe en pony på 7 år fra en rideklub, hvor der er
konstanteret kværke, dog i en anden stald – end den hvor ponyen står. 2 heste har æret smittet, den sidste byld blev åbnet for 14 dage siden og der har ikke været nye udbrud.
Hvordan kan jeg sikre mig bedst muligt, at den pony jeg køber ikke kommer med kværkesmitte? (hvor lang tid skal jeg vente med at få den hjem?
Mvh
Jane
Hej Jane
Der findes ikke nogen 100 % sikker tidsangivelse på det, men hvis du venter til der er gået tre uger fra seneste syge hest eller åbnede byld med at flytte din hest, har du gjort, hvad der er menneskeligt muligt for at undgå vider smitte med kværke.
Venligst
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik
Hej Ole
Tusind tak for svaret – er det muligt at vaccinere den forebyggende?
Hilsen
Jane
Hej Jane.
Nej der findes ingen vaccine mod kværke på markedet. For små 10 år siden blev der lanceret er vaccine mod kværke, der skulle gives som injektion i hestens læbe.
Vaccinen blev dog hurtigt taget af markedet igen, fordi der var for store bivirkninger ved at anvende den.
Mange heste fik simpelthen kværkebylder af vaccinen.
Venligst
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.
No comments yet.