Kronisk hoste hos islænder hoppe

Hvad kan man gøre ved kronisk hoste hos en hest?

Subject:
Emne hoste

Message:
Meddelelse
Hej. Jeg har købt en islænderhoppe i sep 2017. Hun er 18 år. Kan ikke tåle hø, men ingen problem med halm. Hun får wrap og er på fold mange timer hver dag. Hun hoster i perioder.

Nogle gange kun de 5 første min af ridetimen andre gange også i stalden, der er mælkehvidt skum i næseborene nogen gange. Er ellers frisk og fin ædelyst og en glad hest.

Hoster ikke efter galop. Fik noget af dyrlægen tre sprøjt i 8 dage som skulle løsne og det hjalp. Men hvis man skal have ny portion skal dyrlægen komme igen HVER GANG og det begynder at blive en kostbar affære, når det er det samme hver gang, hun hoster af.

Der er ikke noget at høre på lungerne. Der kan gå op til 6-8 uger hvor der ingenting er lige pludselig får hun en periode igen. Kan i give et råd, sådan profylaktisk der virker .

Mvh Bente

Hej Bente 

Din hest lider af luftvejsallergi også kaldet COPD (kronisk obstruktiv lungelidelse). Lidelsen kan ikke helbredes, men hesten kan sagtens gøres helt symptomfri.

Dette kan den hvis den holdes væk fra de ting (allergener) som den er overfølsom overfor og som fremkalder hosten. Du har erfaret, at det er hø som din hest ikke kan tåle. Dette er dog faktisk ikke rigtigt. Det er så godt som altid svampesporer i høet som hesten hoster af. Det er derfor wrap ofte er bedre til hosteheste.

Du spørger om en nem metode til forebyggelse og ja sådan en metode findes faktisk. Du skal have hesten til at gå uden døgnet rundt og året rundt. Gør du det bliver den så godt som sikkert symptomfri i løbet af et par uger. Får den hø udendørs vil den også tåle høet på den måde.

Kan du ikke have den i løsdrift på døgndrift kan du give den et tilskud af Equistro Secreta Pro Max. Denne løsning er dog langt fra så sikker og så god som at have hesten i løsdrift.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

Hej.

Tak for svaret. Den forrige ejer, havde den i 6 år og havde den med til Polen.
Hun erfarede en sen aften, da hun uventet kom, at de gav alle heste muggent hø.  Siden da har den ikke kunne tåle det.
Jeg aner ikke om den kan tåle hø, hvis den stod udendørs, men der hvor min står på en rideskole, er der ikke løsdrift muligheder.
Wrap er alletiders og det får hun så.
Skal lige tænke over det
Mvh Bente

Hej Bente

Ja, så er det sandsynligvis der i Polen den er blevet sensibiliseret overfor svampesporene.

Med Venlig Hilsen
Ole B. Jensen
Gærum Dyreklinik.

Ærgerligt . Nå, jeg prøver om der kan etableres et udendørs arrangement til Kvika vom Uhlenhof. Hun er nemlig en særdeles vidunderlig hoppe. Hvis den så får hø der, må vi se.
Måske vender jeg tilbage til dig.  Før jeg rider får hun det blå sirup mentol agtigt noget, kan ikke huske navnet. Det hjælper dog en del. Hun elsker det, heldigvis.